A Greener Apple Webby Award Apple fans Guide to Greener electronics Challenge

iPod => iSkrot

Apple-produkter: Så elegante! Et fantastisk design med en utrolig sans for detalje og enkelthed. Men hvad så med kemikalierne indvendig og produkternes korte levetid, der gør at de lynhurtigt og i hobevis dumpes på skrotpladser i Asien?

Intet af dette passer til Apples iLife image eller bidrager til, at man kan kalde Apple en succesfuld virksomhed. Så hvorfor har Steve ikke forbedret designet?

Det ser ud til, at Apple simpelthen ikke har prioriteret miljøet. De har godt nok en miljø-sektion på deres hjemmeside, men der refereres ikke til den fra forsiden, og der findes ikke en dansk udgave af den. Miljø-sektionen fortæller selvfølgelig, at Apples miljøpolitik er fantastisk, men hvis man kigger bag lærredet, er Apples miljøpolitik omtrent lige så grim som deres beige-farvede kasser fra '89.

Her er den retning, Apple burde gå i:

Giftige kemikalier

toxic chemicalsGiftige kemikalier i elektroniske produkter er et stort problem. Flere og flere gadgets bliver produceret og kasseret hvert år, verden over. Dette resulterer i en enorm gift-udledning både i produktionen og i bortskaffelsen.

Dette er de dårlige nyheder. De gode nyheder er, at der findes alternativer til giftige kemikalier.

Hvis Apple vil, kan de fjerne de farligste kemikalier i deres produkter og produktion; men de er ikke engang tæt på målet.

En god udgave af Apple

Tag eksemplet med Polyvinyl Chlorid (PVC): Andre virksomheder har fastsat en dato for udfasning af PVC i deres produkter. Apple har ikke. Helt nye serier af produkter som iPod Nano og MacBook indeholder stadig PVC.

Vi vil have, at alle nye produktserier fra 2007 og frem er frie for de værste giftstoffer - både i produkterne og i produktionen.

Tilbagetagning

Apple keyboardEt basalt miljø-princip går ud på, at når man sælger og producerer et produkt, påtager man sig også ansvaret for, hvad der sker, når produktet bliver smidt ud. Det gælder for selv børn: Man rydder op efter sig. Dell og HP støtter begge dette princip, som har fået et meget "voksent" navn: Individuelt Producent Ansvar.

Alt-Apple-Escape

Apple har en begrænset tilbagetagningsservice. I Europa og Japan skal denne service tilbydes pr. lov og under pres fra en computer-tilbagetagningskampagne i USA, er servicen også delvist forbedret, i USA. Alt i alt er den nuværende service langt fra god nok til at være fyldestgørende - hverken i indhold eller global rækkevidde.

En ordentlig tilbagetagningsservice hos Apple ville være et stort skridt i retning af at undgå mere elektronik-skrot på de bugnende asiatiske lossepladser. Det burde ikke være et problem for en virksomhed af Apples størrelse at udføre og promovere en sådan service.

Produkternes levetid

Vi bliver vrede og skuffede, når vores iPods går i stykker efter garantiens udløb. Vi bliver rigtig irriterede, når Apple siger, at det er billigere at købe en ny iPod end at reparere den gamle, og vi hader at sælge vores gamle, defekte PowerBook tastatur til en flad tyver i Den Blå Avis, fordi resten af den defekte computer er ubrugelig; men dette er helt almindelige forbruger-kvaler, som ene og alene skyldes, at Apple vælger at designe deres produkter til en kort levetid. Hvis Apple var tvunget til at tilbagetage deres gamle produkter, ville de helt sikkert begynde at designe dem, så de holdt i længere tid og var lettere at genbruge.

Apple har god smag, og vi vil have at smagen skal vare lidt længere.

Forestil dig dette

Forestil dig, at den næste iPod, der bliver lanceret, er en opgradering af den gamle: Det eneste, du skal gøre, er at købe en ny komponent og montere den i din gamle iPod i stedet for at kassere hele den gamle iPod til fordel for en helt ny iPod. Det ville spare dig penge, forlænge levetiden af din iPod og spare ressourcer og energi til produktionen samt formindske affaldsbyrden.


2003:

Okt.
Greenpeace kontakter Apple ang. information om deres kemikaliepolitik.

2004:

Feb.
Greenpeace følger op på deres første henvendelse.
Apr.
"Greenpeace Chemical Home"-databasen iværksættes. Apple rangeres i den røde zone som følge af deres kemikaliepolitik.
Jun.
Samsung bliver den første elektronik-gigant, som indvilliger i at udfase BFR (bromerede flammehæmmere) og PVC.
Aug.
Første møde mellem Greenpeace og Apple - Apple står fortsat fast på deres kemikaliepolitik.
Nov.
Møde nr. 2 mellem Greenpeace og Apple - stadig ingen vilje fra Apple til at stramme op på deres kemikaliepolitik.
Nov.
Nokia indvilliger i at udfase al BFR og PVC.

2005:

Apr.
Sony og Sony Ericsson indvilliger i at udfase al BFR og PVC.
Maj
Møde nr. 3 mellem Greenpeace og Apple fører fortsat ikke til nogle resultater. Greenpeace gør Apple opmærksom på, at de vil rangere dem på baggrund af deres mangelfulde kemikalie- og affaldspolitik.
Sep.
LG Electronics indvilliger i at udfase al BFR og PVC.

2006:

Mar.
HP indvilliger i at udfase al BFR og PVC.
Apr.
Møde nr. 4 mellem Greenpeace og Apple initieres af Apple på foranledning af forhindringer i udfasningen af BFR og PVC.
Jun.
Dell indvilliger i at udfase al BFR og PVC inden 2009. Dell meddeler også, at de vil tilbagetage ethvert kasseret Dell-produkt fra september 2006 i USA og november 2006 i resten af verden.
Jun.
To telefonsamtaler mellem Apple og Greenpeace på foranledning af Apple, der ønsker at diskutere deres dårlige rangering i "Guide to Greener Electronics". Stadig ingen udsigter til ændring i Apples politik.
Aug.
"Guide to Greener Electronics" udsendes: Apple scorer 2.7 af 10 mulige og ligger dermed fjerde-sidst.
Sep.
Den første analyse af en bærbar Apple udføres: Uafhængige måleresultater viser, at MacBook Pro indeholder både BFR og PVC.
Sep.
"Green My Apple" kampagnen lanceres. Der er d.d. intet offentligt svar fra Apple på denne kampagne.
Dec.
Grundet den positive udvikling hos andre virksomheder ligger Apple nu nummer chok i den nye "Guide to Greener Electronics".

2007:

Apr.
Guide To Greener Electronics version 3 udkommer - Lenovo har (bl.a. i kraft af global tilbagetagning og grundig rapportering af miljøforhold) indtaget føringen efter at have ligget på sidstepladsen for blot 6 måneder siden!

Er det virkelig PVC-frit?

PVC - Poision PlasticsSelvfølgelig promoverer Apple, at de har et PVC-frit produkt: iPod Shuffle External Battery Pack og andre ubetydelige produktserier er PVC-fri, men hvad med de produkter, som rent faktisk udgør hoveddelen af Apples salg?

Gratis sidegevinster

Mange af de ændringer, som Apple roser sig selv for (fladskærme, som erstatter CRT-skærme; trådløst netværk, som sparer kabler; fjernelsen af visse kemikalier) er blot gratis sidegevinster, som opstår, når Apple skifter teknologi eller tvinges til at ændre produktion som følge af lovgivningen.

"Power has never been this much fun"

Tilbage i april 2005 kaldte Steve Jobs i offentlighed de sager, som miljøaktivister forelagde Apple, for "bullshit". Steve, helt ærligt.. den slags reaktioner ville vi ikke forvente fra din side.

recycle

Det med småt - hvad denne kampagne IKKE handler om:
De tre overordnede emner på denne side, er dem, vi ønsker Apple skal forbedre sig på. Der findes andre aspekter i miljørigtig produktion (såsom energi-besparelse og emballage-besparelse), men vi fokuserer i denne kampagne udelukkende på at dæmme op for den buldrende flod af farligt elektronikskrot.