Konference om skånsomt fiskeri: Paneldebat

Video | 8. marts, 2013

Korte oplæg fra paneldeltagerne

Per Clausen (Ø) siger, at udgangspunktet for reguleringen må være et helhedssyn, og en af løsningerne er at satse på selektive og skånsomme fiskeredskaber. Så i den udtrækning man tildeler kvoter bør dette ske til de fartøjer, der benytter sig af selektive og skånsomme redskaber.

Max Christensen (garnfisker fra Øresund) mener, at de små skånsomme fiskere er pressede og at al fisken og alle kvoterne er flyttet over på større enheder, og blandt andet de mange regler er ved at knuse de mindre fiskere.

Michael Andersen (Danmarks Fiskeriforening) mener ikke, at havene er ved at uddø, men at det derimod går fremad. Fiskeriet er ifølge Michael Andersen ikke ude på at ødelægge naturen, men er samfundsnyttig og en måde at få fødevare på. I øvrigt kan det ikke lade sig gøre at fange hele den danske kvote med garn.

Thomas Danielsen (V) fortæller, at det er vigtig at sikre fødevare igennem fiskeri, og at et skånsomt fiskeri bør udvikles i samarbejde med fiskerne.

Lone Loklindt (R) mener, at ikke kun skal dansk fiskeri have en miljømæssig profil, men også være økonomisk bæredygtig.

Steen gade (SF) siger, at selvfølgelig skal der være økonomi i det – også nu og her, og blandt andet derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man sikre fx bedre markedsadgang for fisk fra det skånsomme fiskeri. Han mener desuden, at kystfiskerordningen skal være første skridt til noget, der skal være mere omfattende. 

Paneldebat fra konferencen om skånsomt og bæredygtigt fiskeri