Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Isbjørne invaderer bilmesse

Nyhed - 12. januar, 2012
I Bruxelles invaderer Greenpeace-aktivister forklædt som isbjørne en af Europas største bilmesser i en protest mod Volkswagens destruktive klimaarbejde. Isbjørnene dukkede pludseligt op fra alle kanter, endda fra loftet, til stor overraskelse for deltagerne på Brussels Motor Show.

 

Greenpeace har kørt en kampagne mod Tysklands største bilproducent i længere tid i et forsøg på at vende Volkswagen fra at lobbyere kraftigt imod klimalovgivning til at lobbyere for højere klimamål. Volkswagens lobbyarbejde imod blandt andet en ny EU-lov, der skal gøre biler mere effektive, kan bremse markedet for grønnere biler fuldstændigt og på den måde holde Europa fast i afhængigheden af olie.