Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Kystfiskere og Greenpeace kæmper for mere bæredygtighed i fiskeripolitikken

Nyhed - 18. december, 2012
Et 3D maleri der viser et sundt hav sprudlende af liv, pryder i dag indgangen til EU’s forhandlingslokaler i Bruxelles. Det er aktivister fra Greenpeace og kystfiskere, der sammen tager imod EU’s fiskeriministere, og som står bag det lidt udsædvanlige banner.

EU’s fiskeriminister mødes i dag og i morgen i Bruxelles, hvor de bl.a. skal diskutere, hvor mange fisk vi i EU må fange næste år. Desværre er der tradition for, at politikerne sætter kvoterne langt højere end videnskaben anbefaler er bæredygtigt. Skal vi forsat kunne spise fisk i fremtiden, må vi taget et opgør med denne kedelige tradition.

Kystfiskere fra Frankrig, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgium og Grækenland har taget turen til Bruxelles sammen med aktivister fra Greenpeace for at vise deres utilfredshed med, at kvoterne i høj grad tildeles industrielle trawlfartøjer. Foto: Eric De Mildt / Greenpeace

 

Fiskeriministerne vil også diskutere forhandlingerne, der lige nu finder sted i reformen af den fælles europæiske fiskeripolitik. Aktivisterne fra Greenpeace og de fremmødte kystfiskerne kræver, at man i en ny aftale sikre en bedre fordeling af kvoterne, så det skånsomme og kystnære fiskeri får en større andel end ødelæggende trawlfiskeri.