Brand på Ringhals vidner om uacceptable risici

Skriv en kommentar
Nyhed - 12. juni, 2013
I morges opstod en mindre brand på svensk atomkraftværk, dagen efter myndighederne ophævede særligt tilsyn med værket.

Onsdag morgen udløste en mindre oliebrand alarm i reaktor 1 på Ringhals-værket ved Göteborg. Branden opstod omkring isoleringen af en højtryksturbine og blev hurtigt slukket, men værket erkender, at hændelsen simpelthen ikke måtte ske, og en talsmand fortæller, at man ingen anelse har om, hvor olien er lækket fra.

- Hverken Ringhals eller myndighederne synes at have kontrol over de vedvarende problemer på atomkraftværket.  I stedet for at diskutere en forlængelse af de pensionsmodne reaktorer burde regeringen, med miljøminister Lena Ek i spidsen, tage initiativ til at lade sikkerheden komme i første række og tage de risikable reaktorer ud af drift, siger Rolf Lindahl fra Greenpeace i Sverige.

Ironisk nok ophævede myndighederne så sent som i går sit særskilte tilsyn af Ringhals, der som en følge af mangelfuldt sikkerhedsarbejde har været under særlig overvågning siden 2009. Greenpeace opfordrer til, at myndighederne som minimum straks genindfører tilsynet.

21. maj 2013

Forleden fortsatte Greenpeace fredelige stresstest af de svenske atomkraftværker. Uden hindring og med enkle midler fløj en aktivist over Ringhals-værket i en paraglider. Ringhals er landets største atomkraftværk og ligger under 200 kilometer fra København.