Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Paul McCartney skriver til Putin om løsladelse af Arctic 30

Nyhed - 14. november, 2013
Paul McCartney beder i et personligt brev, der netop er offentliggjort, præsident Vladimir Putin om hjælp til at få de 30 fængslede besætningsmedlemmer fra Greenpeace løsladt.

14. november 2013

Arctic 30 har nu siddet fængslet i knap to uger efter en fredelig protest mod oliegiganten Gazproms planer om at bore i Arktis.

McCartney har før mødt Putin og er en meget elsket musiker i Rusland. I 2003 optrådte han for over 100.000 mennesker på Den Røde Plads i Moskva. Før koncerten fik McCartney en personlig guidet tour i Kreml af Putin, hvor han fortalte, hvor meget det russiske folk og Putin selv holder af McCartneys musik.

McCartney: Træd til og hjælp
Og det var også med en venlig og familiær tone, at McCartney svingede sin lyriske pen i brevet til Putin med en klar bøn om, at Putin bruger sin indflydelse til at få de 30 løsladt.

”Vladimir, millioner af mennesker og mange lande vil være dig meget taknemlig, hvis du vil træde til og hjælpe i denne sag,” skriver musikikonet.

Besætningen fra Arctic Sunrise er tiltalt for pirateri og hooliganisme, selvom protesten var fredelig. En af Greenpeaces grundværdier er netop at protestere ikke-voldeligt, hvilket McCartney også gør meget ud af i sit brev.

”Jeg skriver til dig for at forsikre dig om, at dét Greenpeace, jeg kender frem for al, er fredelig. Det er min erfaring er ikke-vold en helt essentiel del af, hvem de er”.

Smuk bøn

McCartneys brev forstærker håbet hos Greenpeace for en snarlig løsladelse.

”Sir Pauls brev er en ekstraordinær og smuk bøn for retfærdighed fra en af det 20. århundredes største ikoner… Sir Paul er meget respekteret i Rusland, og vi håber, at hans brev kan være med til, at de 30 fængslede snart kan vende tilbage til deres familier,” siger Kumi Naidoo, international generalsekretær.

Mens ex-Beatlens brev går verden rundt, håber han, at det også giver genklang på de russiske fængselsgange i Skt. Persborg, hvor de 30 netop er placeret.

”Vi ved at nogle af de fængslede kan høre radio i deres celler, og nogle af dem er helt sikkert Beatles fan, så det vil i mere end en forstand være sød musik i deres ører,” fortæller Kumi Naidoo.
   
Kendte fra hele verden støtter
Sir Paul McCartney er ikke den eneste celebre person, der støtter op om de 30 fængslede fra Greenpeace skibet. En lang rækker kendte og kulturpersonligheder fra hele verden bakker op om besætningen, der sejlede ud for at udføre en fredelig protest mod Gazprom.

Se mere HER.