Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Russiske anklager om narkobesiddelse er desperate

Nyhed - 9. oktober, 2013
Anklager om besiddelse af narkotika på Arctic Sunrise er meget usandsynlige og tyder på desperation hos de russiske myndigheder. Skibet blev grundigt undersøgt i Norge, inden det lagde fra havn.

9. oktober 2013

Arctic Sunrise near Prirazlomnaya Oil Rig © Denis Sinyakov / Greenpeace

 

De russiske myndigheder overvejer nu at udvide anklagerne mod besætningen fra Arctic Sunrise til også at omfatte besiddelse af narkotika.

Det sker efter, at den russiske undersøgelseskomite har meldt ud, at der er fundet stoffer på skibet, som siden den fredelige protestaktion den 18. september mod Gazproms olieplatform har været tilbageholdt. Men der er ifølge Greenpeace tale om medicinske præparater, der ifølge hollandsk lovgivning skal være ombord, og disse blev opbevaret af en læge, der har mere end ti års erfaring fra russiske hospitaler.

”Det eneste narkotika, der har været på Arctic Sunrise, er så vidt vi ved morfin, som skal være ombord, hvis der opstår sundhedsproblemer. Det virker det jo nærmest desperat, at man nu vil lægge en ekstra anklage oveni den i forvejen absurde anklage om pirateri,” siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.

Greenpeace har en striks politik med nul tolerance overfor narkotiske stoffer ombord, og skibet blev grundigt sikkerhedsundersøgt med narkohunde af de norske myndigheder, inden det lagde fra havn i Norge og sejlede mod Rusland.

Inden Arctic Sunrise lagde fra havn i Norge, blev skibet grundigt undersøgt af narkohunde.
Fire besætningsmedlemmer fra besætningen har fået anket appellen om løsladelse mod kaution. De 26 øvrige har appelhøringer – også om løsladelse – de kommende dage ved domstolen i Murmansk.

Den officielle kommentar fra Greenpeace på anklagerne om narkotikabesiddelse kan læses HER.