Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Bevægelsen for tiger-venlig produktion begynder i dag

Nyhed - 12. februar, 2014
Sammen med titusinder af forbrugere er bl.a. stjerneskuespilleren Joaquin Phoenix i dag gået ind kampen for at få de store brands til at stoppe brugen af palmeolie, der er årsag til rydningen af Indonesiens regnskov.

12. februar 2014

Greenpeace kickstarter i dag en global bevægelse, der skal beskytte Indonesiens truede regnskove og bane vej for en tigervenlig produktion af mange af de daglige forbrugsvarer, som lander på hylderne i hele verden, også i Danmark.

En lang række producenter af alt fra chokolade, barberskum og kosmetik anvender palmeolie fra Indonesien, der er direkte årsag til, at store regnskovsarealer ryddes i Indonesien. Det forøger CO2-udslippet og de globale klimaforandringer og rammer også hårdt lokalt. Millioner af indoneseres liv er bundet op på skovene, og natur- og dyrelivet er under pres.

Især Sumatra-tigeren er truet. Med en bestand på ca. 400 er den i risiko for at gå samme vej som Java-tigeren og den balinesiske tiger, der er udryddet. Dem skal vi kæmpe for.

Støt tiger-manifestet

Tælleren over forbrugere, der har været inde på sitet protectparadise.org for at støtte bevægelsen, er allerede - i skrivende stund - nået over 55.000. Nu slutter en række af kendte personligheder som Joaquin Phoenix, Paul Wesley, Gillian Anderson og Kellan Lutz, sig også til for at gøre selskaberne ansvarlige og sikre tigrenes hjem.

Du kan også hjælpe ved at skrive under på tiger-manifestet HER.

Tiger-manifestet samler her alle de kritiske forbrugere og stemmer, der kræver ansvarlighed hos de brands, vi alle indirekte støtter og er del af. I oktober sidste år udgav Greenpeace denne rapport, der dokumenterer, at størstedelen af afskovningen i Indonesien, som selskaberne er ansvarlige for,  rammer tigrenes habitater.

12. februar 2014

 

Joaquin Phoenix: ”Vi kan sikre fremtiden for de truede tigre”

Den amerikanske skuespiller Joaquin Phoenix, kendt for sine roller i Gladiator og Walk The Line, som han blev Oscar-nomineret for, opfordrer til at forbrugerne går sammen.

”Jeg har for nylig hørt om de store ødelæggelser af den indonesiske regnskov, der finder sted for at gøre plads til produktionen af palmeolie og papir. Ødelæggelserne har ikke kun katastrofale konsekvenser for de millioner af mennesker, der er afhængige af regnskoven for deres overlevelse, men de er også en direkte årsag til, at Sumatra-tigrene er ved at uddø. Vil du ikke sammen med mig og Greenpeace være med til at sikre, at de produkter vi alle bruger er tigre - og skovvenlige? Vi er alle en del af fremtiden, og sammen kan vi sikre, at disse fantastiske dyr også er det,” siger Joaquin Phoenix.

Der er alternativer til at producere forbrugsvarer uden palmeolien. Greenpeace har bl.a. været med til at presse Nestlé, Ferrero og Unilever til at tage skridt til at stoppe rydningen af Indonesiens regnskove. Og for nylig lovede kosmetik-gigaten L’Oréal, at selskabet vil forpligte sig til at stoppe afskovningen og fjerne palmeolien fra sine produkter inden 2020.