Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Protestsejlads: Miljøministeren bør arbejde for at gøre Øresund til nationalpark

Nyhed - 28. marts, 2014
Der var stor støtte på både vand og land for at beskytte Øresund mod sandsugningen, der truer med at ødelægge det unikke hav- og fiskemiljø.

28. marts 2014

Kravet er klart: Vi skal beskytte det unikke Øresund.

 

Erhvervsfiskere, lystfiskere, turbåde og miljøorganisationer – heriblandt Greenpeace – har netop gennemført en stor protestsejlads for at få stoppet den ødelæggende sandsugning i  Øresund og manifestere kravet om at gøre området til nationalpark.

Protesten bevægede sig fra vand til land på Højbro Plads, der var godt fyldt af demonstranter.

Naturstyrelsen har udstedt tilladelser til, at bl.a. NCC har suget så meget sand ud af vigtige fiske- og naturområder, at havbunden er raseret og sunket flere meter.
Men der manglede særligt én person, nemlig miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

”Kirsten Brosbøl er naturens minister, det er derfor ganske uforståeligt, at hun i denne sag i den grad taler industriens sag.  Øresund er et af de mest unikke havområder i Danmark, og det trist at se, hvordan virksomheder har fået fripas til at suge livet ud af mange områder. Miljøministeren bør leve op til sin titel og sikre naturen imod ødelæggelser og gøre Øresund til en marin nationalpark. Kirsten Brosbøl har rig mulighed i eksisterende lovgivning til at gøre det – nu mangler vi bare at se politisk vilje og handling,” siger Hanne Lyng Winter, havbiolog hos Greenpeace.

Blandt talerne ved demonstrationer var den svenske EU-parlamentariker fra Miljöpartiet Isabella Lövin  og Margrete Auken - begge fra De Grønne i Parlamentet. Begge arbejder også for at beskytte Øresund og har i februar sendt et brev til den svenske og danske miljøminister med kravet.

28. marts 2014 Greenpeace join a large flotilla of boats protesting outside Danish Ministry of the Environment. The protesters are calling for protection of the marine environment in the Øresund Region.

En bøn fra en ung fisker om at passe på havet i fremtiden.

 

28. marts 2014

For Greenpeace er der ingen tvivl om, at det er en vigtig protest for Øresund, der er vokset sig stor de seneste uger. Vi støttede med to store gummibåde og en mindre. Alban Grosdidier / Greenpeace

 

28. marts 2014

De sejlende demonstranter på vej til København fra Skodshoved Havn. Alban Grosdidier / Greenpeace

 

28. marts 2014

...og så til Højbro Plads.

 

28. marts 2014

Fisker Jesper Larsen, der er en af hovedkræfterne bag protesten, giver her kravene på skrift til en repræsentant fra Naturstyrelsen, der har givet tilladelser til sandsugning. Men det er miljøministeren, der især har mulighed for at gøre en indsats.