Læs Sara Ayechs interview med forskerne på Greenpeaceskibet, Arctic Sunrise.

To af de forskere, der rejser med Greenpeaceskibet, Arctic Sunrise, er dr. Julienne Stroeve, forsker ved National Snow and Ice Data Center (NSIDC), og Nick Toberg, isforsker ved Cambridge University. Jeg spurgte dem, hvilken forskning de vil lave på isen og hvorfor havisen er så vigtig?

Greenpeac-skibet Arctic Sunrise er i Arktis med forskere, der skal undersøge den rekord høje afsmeltning af havis © Daniel Beltra / Greenpeace


Hvilken forskning vil I foretage på isen?
Julienne: Jeg vil måle isens tykkelse. Det er isens omfang, der fortæller om volumen tabet af havisen. Jeg kan måle tykkelsen på forskellige steder ved at bore med et håndbor, der kan gå to meter ned. Jeg vil også undersøge sneens tykkelse på isen. Desuden er det også muligt at måle havtemperaturerne med måleinstrumenter på skibet.

Nick: Med accelerometre vil vi teste virkningen af havets bølger, når de rammer iskanten. Dette skal vise, hvordan styrken af bølgerne fører til isbrydning. Manglen på is skaber endnu stærkere bølger, der igen bryder isen endnu mere op mere de følgende år.

Hvad sker der med havisen i år?
Julienne: I år har iskanten trukket sig væsentligt tilbage - nogle steder hundredvis af kilometer. Lige nu har den nået sit laveste punkt nogensinde - 3,51 mio. km2 - og bliver desværre ved med at smelte.

Hvorfor er dette år så anderledes? Har det været særligt varmt i år?
Julienne: Jeg er helt forbløffet over størrelsen afsmeltningen i år. Vi vidste isen var tynd, men havde ikke indset, hvor slemt det egentligt stod til. I år var vejret ikke særligt varmt, så den hurtige afsmeltning vil fortsætte hvert år nu.

Nick: Sidste år var der ingen usædvanlige vejrforhold, men afsmeltningen var næsten lige så slem som i 2007. På grund af tidligere afsmeltning, har solens stråler, der normalt bliver reflekteret af isen, blevet absorberet i havene i stedet – og varmet dem op. Vi vil nok se isfrie somre i Arktis i vores levetid.

Hvorfor er isens tykkelse og omfang vigtig?
Julienne: Isens omfang er vigtig til at reflektere solens stråler og holde atmosfæren afkølet. Men hvis vi mister isens tykkelse og omfang, smelter den lettere. Isens tykkelse påvirker også dyrelivet - specielt isbjørne, da de ikke kan jage på tynd is.

Nick: Den varme, som tidligere blev reflekteret af isen, bliver nu mest absorberet af havet. I efteråret, når isen igen begynder at fryse, absorberes varmen af atmosfæren og fører til flere skyer og større fugtighed. Flere skyer i efteråret og vinteren gør faktisk atmosfæren endnu varmere. Dette skubber varmen tilbage ned til havets overflade, og fremskynder endnu mere tab af havis.

Hvordan kan vi vide afsmeltningen, at skyldes menneskelige aktiviteter?
Julienne: Vi ved, opvarmningen er forårsaget af mennesker, ved måling af kulstof i atmosfæren samt sporing af, hvor kulstoffet kommer fra. Der er forskel mellem naturligt kulstof i atmosfæren og kulstof fra afbrænding af fossile brændsler. Nye klimamodeller anslår, at 60% af nedgangen i havisen skyldes menneskelige aktiviteter.

Nick: Arktis har haft betydelig isdække i de sidste 13 millioner år, men omfanget af den arktiske havis er gået ned med ti procent hvert årti siden 1970'erne .

Hvad er det langsigtede billede?
Nick: Hvis de resterende 3.5 mio. km2 af havisen forsvinder i sommer, vil det svare til at tilføje 20 års ekstra CO2 til atmosfæren. I 1970'erne havde vi otte millioner km2 havis om sommeren - så det er halveret de sidste 30 år.

Julienne: Hvis opvarmningen fortsætter, vil Arktis være isfrit i sommeren  2030.
Vores observation er, at havisens tilbagegang sker meget hurtigere end de fleste af FNs klimamodeller forudsiger.

Hvordan påvirker afsmeltningen resten af verden?
Nick: Isen er en stor køler og jordens vejrmønstre afhænger af det. Der vil ikke være den samme spredning af kulde og varme. Eksempelvis vil varme strømme ikke bevæge sig forbi Storbritannien mere - hvilket gør området mindre tempereret og ekstremt sårbart.

Julienne: Åbent vand absorberer varme, som overføres til atmosfæren, hvilket gør atmosfæren varmere. Derved ændres luftens bevægelse, der ændrer jetstrømmene. Vindhastigheden bliver langsommere og ekstreme vejrforhold bliver langt værre.