Greenpeace har sammen med mange andre ventet længe på endelig at kunne se, hvad olieselskabets plan er i tilfælde af, at det utænkelige skulle ske, og der sker et olieudslip, som det vi så i den Mexicanske Golf. I sidste uge offentliggjorde det grønlandske Selvstyre så endelig planen og siden har mine kollegaer og jeg haft travlt med at gennemgå planen - og det er sandt at sige alarmerende læsning

Planen er længere og mere omfattende, end vi havde forventet. Men det beredskab, som planen beskriver, er trods planens omfang så mangelfuldt, at et olieuheld ud for Grønland vil være en uoverskuelig katastrofe.

Lad mig nævne nogle af punkterne i planen:

Cairn erkender i planen, at det aldrig vil være muligt at opsamle 100 % af olien ved et udslip. Tværtimod skriver man, at 10-20 % er det maksimale, der kan opsamles uden brug af opløsningsmidler eller afbrænding. Det positive er, at det er ærlig tale. Men det er alarmerende, at minimum 80 % af et olieudslip stadig vil svømme rundt i havet efter den første oprydning.

Et andet opsigtsvækkende punkt er, at Cairn vil bruge opløsningsmidler til at slippe af med den overskydende olie. Problemet med opløsningsmidler er, at de ikke får olien til at forsvinde. Den bliver blot nedbrudt til mindre bestanddele – men vil altså stadig være i havet. Det betyder, at både olie OG opløsningsmidler nu bliver optaget i økosystemet - vel at mærke uden at man kender de faktiske konsekvenser af denne cocktail.

I planen har Cairn ikke et reelt bud på, hvilket beredskab, der skal træde i kraft, hvis olien når ind til kysten. Og det selvom det fremgår af Cairns egen oversigt, at olien vil nå helt ind til land, hvis der sker et stort blow-out. Alligevel kan man ikke finde noget som helst beredskab for olieforurening på kysten.

Alt i alt, så virker det som om Cairn satser på en strategi, hvor de holder sig for øjnene, krydser fingre og satser på, at der ikke sker et udslip. For hvis der gør – så giver beredskabsplanen i hvert fald ikke noget fyldestgørende bud på, hvordan havet omkring Grønland efterfølgende skal ryddes op, så det hvide ishav ikke ender fedtet og sort.

Jeg håber virkelig, at de grønlandske politikere vil tage et nærmere kig på beredskabsplanen – og derefter vurdere om også de er klar til at have samme strategi som Cairn: Krydse fingrene og håbe på det bedste.