Lige nu er godt 65 aktivister fra Greenpeace gået på jagt i olieselskabet Cairns hovedkontor.  De vil finde Cairns plan for, hvordan de vil håndtere et evt. olieudslip ud for Grønlands kyst, hvor Cairn i disse måneder borer efter olie. Boringerne foregår helt ned på 1.500 meters dybde (samme dybde som BP borede på i den Mexicanske Golf) i et område, hvor hav-is store dele af året forhindrer boringer, og hvor enhver form for oprydning efter et olie-udslip praktisk taget er umulig.

Det er boringer, der med rette kan kaldes for nogle af verdens mest risikable boringer.

Hvis der sker et udslip, som det vi så i den Mexicanske Golf sidste år, vil olien dække det meste af Vestgrønland og store dele af den canadiske østkyst. Det vil i givet fald være et udslip med uoverskuelige konsekvenser for miljø, dyr og mennesker. Derfor er det dybt kritisabelt, at Cairn ikke vil offentliggøre deres plan for, hvordan man vil håndtere et olieudslip. Cairn skylder at svare på, hvordan man vil rydde op, hvis der går noget galt, men det svar har virksomheden - og det grønlandske Råstofdirektorat - indtil videre nægtet at give.

Greenpeace har i lang tid arbejdet for, at offentligheden får adgang til planen, men hverken Cairn eller Råstofdirektoratet er villige til at åbne op.
Cairn har brugt grønlandsk lovgivning som undskyldning for hemmeligholdelsen, men der er ifølge de advokater, som Greenpeace har konsulteret, intet i grønlandsk lovgivning, der forhindrer offentliggørelse http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/rapporter-og-dokumenter/Notat-om-offentliggorelse-af-beredskabsplan/ .

Råstofdirektoratet har på den anden side undskyldt sig med, at ”man ”kan bruge oplysningerne fra beredskabsplanen til at sabotere boringerne, men Greenpeace – som der hentydes til – kunne i sagens natur aldrig finde på hverken at blokere eller sabotere oprydningsudstyr. Vores formål er jo netop at øge sikkerheden, ikke at underminere den.

Råstofdirektoratet står da også meget alene med sin opfattelse. Eksempelvis er Grønlands Kommandos beredskabsplan for et olieudslip i Grønland fuldt tilgængelig (http://forsvaret.dk/glk/documents/glk/lokale%20resurser/havmilj%C3%B8/beredskabsplan/default/brpsamletapril2007_24c322c0-b9d0-4719-bbe7-6e3ce7fb5969.pdf).

Det undrer mig meget, at Grønlands Kommando ikke ser nogen problemer i at offentliggøre selv hvilken type materiel, der forefindes, og hvor man placerer det, imens Cairn og Råstofdirektoratet ikke engang vil offentliggøre selv de mest essentielle dele af selskabets beredskabsplan.

Cairn og de grønlandske myndigheder hævder, at størstedelen af beredskabsplanen allerede er offentliggjort i VVM-redegørelsen og i den endelige godkendelse. Men hvis det er sandt, så er der virkelig grund til bekymring.

VVM-redegørelsen indeholder oliespildsmodeller og generelle betragtninger om risikoen for et udslip, men afsnittene, der handler om, hvordan man vil rydde op efter et udslip, er rystende mangelfulde og uambitiøse. Følgende er et eksempel taget fra Cairns egen VVM-redegørelse (s. 7-28):

”The approach to tactical oil spill response will be to contain the spill, remove where possible any free oil and clean where appropriate. Clean up techniques will be managed to avoid additional impacts to sensitive environments”.

Det, som Råstofdirektoratet og Cairn stadig skylder at svare på, er langt mere principielt og alvorligt:

-    Hvor meget olie kan fjernes, hvis der sker et såkaldt blow-out? Cairn har i sin modellering konstateret, at 66 % af olien stadig vil ligge på havoverfladen efter to måneder, men nævner ingen steder, hvor meget af den olie, selskabet reelt kan fjerne.

-    Hvordan vil Cairn fjerne olien? En lang række internationale forskere samt den britiske og amerikanske regering stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre. Derfor må Cairn redegøre for hvilke metoder, selskabet vil anvende, og hvordan de vil sikre, at de er effektive i Arktis.

-    Hvilke negative effekter har oprydningsmetoderne i sig selv? Hvis Cairn vil bruge afbrænding af olie samt opløsningsmidler, har disse i sig selv en negativ effekt på dyrelivet og miljøet.

-    Hvad vil Cairn gøre, hvis olien rammer is-grænsen? Råstofdirektoratet og Cairn påstår, at risikoen er meget lille, men hvis man sammenligner is-kort udarbejdet af DMI med Cairns model over et olieudslip, er det tydeligt, at der er en reel risiko, og det er en risiko, som Cairn ikke har inddraget i sine oliespildsmodeller (s. 7-26 i VVM-redegørelsen).

Cairn skylder Grønland at give nogle ordentlige svar på alle disse spørgsmål. Det vigtige for Greenpeace er ikke, hvilken by man har valgt at placere materiellet i, eller hvilke telefonnumre man skal ringe til i tilfælde af en oliekatastrofe. Så simple ting regner vi da naturligvis med, at Cairn trods alt selv kan holde styr på.

Til gengæld er det vigtigt for Greenpeace, at risikoen og effekterne af et olieudslip ud for Grønland skal debatteres åbent, men det kan ikke lade sig gøre med den nuværende lukkethed.

Beredskabsplanen skal offentliggøres, og risikoen ved Cairns boringer skal ud i det åbne. Det er derfor, Greenpeace har valgt at klage til den grønlandske ombudsmand over hemmeligholdelsen, og det er derfor aktivisterne i dag er gået ind til Cairn for at finde beredskabsplanen. Når Cairn foretager så ekstremt risikable boringer i et af verdens mest skrøbelige områder, så må man også være klar til at blive stillet til ansvar for sine handlinger.