TEST AF DIESEL fra ni EU-lande viser, at det primært er de tre værste biobrændstoffer ( raps-, soja-og palmeoliediesel), Europa anvender. Alle tre typer biodiesel fører til mere CO2-udslip end almindelig diesel, mere afskovning og større fødevareusikkerhed.

Dieselprøverne blev indsamlet, inden det 1. juli blev lovpligtigt at bruge biodiesel i Danmark. Så resultaterne fra de øvrige lande viser, hvad der nu også gælder i Danmark.

Ifølge EU's egne regler skal biobrændstof levere 35 procent CO2-reduktion i forhold til almindelig diesel. Det gør raps-, soja-og palmeoliediesel absolut ikke. Så hvorfor er det alligevel de tre værste typer biobrændstoffer, der anvendes i EU? Øget brug af fødevarebaserede biobrændstoffer kræver mere landbrugsjord, så nye arealer ( ofte regnskove og savanne) bliver fældet og pløjet op for at erstatte den landbrugsjord, der bruges til biobrændstoffer. I den proces bliver enorme mængder CO2, der er bundet i skoven, frigivet til atmosfæren. EU medregner overhovedet ikke den CO2, der kommer fra afskovning. Derfor er det paradoksalt nok fuldt lovligt, når benzinselskaberne erstatter klimaskadelig, fossil diesel med endnu mere klimaskadelig biodiesel fra raps-, palme-og sojaolie.

Allerede i 2007-2009 blev ca. 9 procent af verdens vegetabilske olie hældt på bilerne, og frem til 2020 vil EU-landene øge forbruget af fødevarebaserede biobrændstoffer med 170 procent. Det vil i den grad kunne mærkes på fødevarepriserne - især hos den fattigste sjettedel af verdens befolkning.

PÅ DEN BAGGRUND og på baggrund af de historisk høje fødevarepriser anbefalede bl. a. OECD, Verdensbanken og en række FN-institutioner under G20-mødet i juni, at rige lande fjerner krav om iblanding af biobrændstoffer. Få uger senere gjorde Danmark det modsatte og indførte tvungen brug af biodiesel.

I denne uge afgør EU-kommissionen, hvilken fremtidsversion den vælger. Den ene mulighed er fortsat ignorering af den afskovning, som øget brug af raps-, palme- og sojabiodiesel er skyld i. Den anden mulighed er, at kommissionen lytter til egne eksperter og beslutter at medregne CO2 fra afskovning.

Hvis kommissionen vælger mulighed nummer 2, udelukkes de værste biobrændstoffer.
Så kan den vegetabilske olie igen bruges som fødevarer, og reelle klimaløsninger, f. eks. elbiler på vindstrøm, kan komme på banen i transportsektoren.

Løsninger, som kan levere store CO2-reduktioner, og hvor hverken regnskoven eller fattige landes befolkninger tvinges til at konkurrere med rige landes biler. Det rette valg burde være såre simpelt, men rapsolieindustrien og landbrugslobbyen er imod, så kommissionen overvejer fortsat, hvilket hensyn der skal komme først.

Frem til 2020 vil EU-landene øge forbruget af fødevarebaserede biobrændstoffer med 170 procent. Det vil i den grad kunne mærkes på fødevarepriserne.

(bragt i Politiken 23. Juli 2011, debat, side 2)