DMU mener, at det er acceptabelt, at det skotske olieselskab Cairn vil udlede store mængder såkaldte rødlistede kemikalier fra de grønlandske olieboringer . På grund af alle isbjergene i området skal Cairn hurtigt kunne frakoble boreplatformen og rykke den, hvis et isbjerg er på kollisionskurs. Det er selvfølgelig vigtigt, at sikkerheden er i top, men det retfærdiggør ikke en kemikalieudledning, der ifølge DMU's eget høringssvar er uacceptabel på længere sigt.

Derfor har DMU krævet, at Cairn udarbejder en plan for hvordan man kan bore uden at udlede de skadelige kemikalier. Men det ser Cairn stort på og føler sig ikke forpligtiget til at udfase de skadelige kemikalier. I stedet vil Cairn fortsætte med at udlede flere rødlistede kemikalier fra en enkelt prøveboring end der udledes fra alle de danske og norske olieboringer tilsammen.


Det er en udledning, der kan og skal forhindres, og der er andre muligheder:

  • At Cairn fragter det vandbaserede boremudder, der indeholder de giftige kemikalier, til et europæisk land, hvor det kan renses og deponeres. Det vil være dyrere for selskabet, og det giftige mudder vil stadig medføre miljøproblemer, men så kan man i det mindste behandle det
  • At Cairn ikke får godkendelserne, før man er i stand til at foretage boringerne med mindre skadelige kemikalier.
  • At Grønland – ligesom Norge – ikke tillader boringer i isfyldt farvand.


Cairn har valgt at bore i Arktis, hvilket ifølge lækkede dokumenter fra den britiske regering er ”på den yderste kant af, hvad der er teknisk og logistisk muligt”. Der er intet udover selskabets egen grådighed, der dikterer, at de skal bore i et område, hvor den konstante strøm af isbjerge forøger risikoen for et altødelæggende olieudslip. Hvis Cairn ikke kan bore uden at skade det sårbare arktiske miljø, så må de lade være. Simplere kan det ikke siges.