I dag begynder det årlige møde i den Internationale Hvalfangst Kommission (IWC). Og som altid er linjerne skarpt trukket op imellem de lande, der vil frede hvalerne, og de lande, der gerne vil jage dem.

Som hvert år siden 2001 går Danmark europæisk enegang ved at lægge sig nærmere op ad hvalfangerlandene end af fredningslandene.

Det ser nu også ud til, at Danmark ikke vil støtte et forslag fra Storbritannien, der ellers – hvis det blev vedtaget – ville betyde langt mere åbenhed og mindre korruption i IWC.

Danmark har faktisk direkte forhindret, at EU som en samlet enhed kan støtte op et forslag der meget åbenlyst ville kunne dæmme op for den årelange korruption i en organisationen, hvor stemmekøb har været en fast del af Japans taktik år efter år.

Det er mildest talt meget uforståeligt, hvis ikke Danmark støtter et forslag, der mindsker korruption og give større åbenhed. Jeg har meget svært ved at se, hvilke argumenter der kan ligge bag - andet end at Danmark endnu engang forsøger at lægge sig i halen på Japan, som de har for vane at gøre.

Danmark henviser til, at det er ”hensynet til rigsfællesskabet,” der gør at vi støtter hvalfangerlandene – i særdeleshed Japan. Men det argument holder bare ikke.

Hvordan kan det eksempelvis skade rigsfællesskabet, at Danmark stemmer for oprettelsen af et hvalreservat i Sydatlanten? Jeg ved det ikke, men det er blandt andet hensynet til rigsfællesskabet, som har været brugt som argument for at stemme imod.

Heldigvis blev regeringen i 2008 af folketingets miljøudvalg pålagt at stemme for.

Men det var - og er – stadig ikke med regeringens gode vilje, at Danmark skal støtte et sådant reservat, og Danmarks negative holdning skinnede da også tydeligt igennem på de seneste to møder i IWC.

Her brugte den danske regerings udpegede hvalkommissær Ole Samsing nemlig lang tid på at argumentere imod oprettelsen af reservatet, selv om Danmark jo i sidste ende skulle stemme for.

Forslag til oprettelse af dette reservat er atter til afstemning på dette års møde.

Der går også rygter om, at Japan på dette års IWC møde vil bede om en kystkvote på vågehvaler. Hvis Japan fremsætter dette ønske, kan det blive kilden til ophedede diskussioner. Grundene til det er mange, men humlen er, at Japan faktisk stort set beder om kommercielle kvoter, selvom der er et forbud imod kommerciel fangst. Som om det ikke er nok, så kan det ikke bevises, at det er en bæredygtig fangst samtidig med at dele af fangsten vil ske på en bestand af vågehvaler – den der kaldes J-stock – der er truet.

Danmark har tidligere støttet Japans ønske om en kvote på 150 vågehvaler ved kysten, selvom IWCs videnskabelige komite ikke havde viden nok til at bedømme, hvilken effekt en fangst ville have på bestanden.

Hvad Danmark i år vil stemme, hvis Japan fremsætter et nyt ønske om Kystfangst, er på nuværende tidspunkt uvist!

Der går absolut intet af Danmark eller rigsfællesskabet, ved at sadle om og være langt mere fredningsvenlig og åben, end de har været de sidste 10 år. Tværtimod faktisk! 

Rigsfællesskabet bedriver jo netop ikke kommerciel fangst. Færøernes fangst af mindre hvaler er i dag ikke reguleret af IWC og den grønlandske fangst er baseret på undtagelse for oprindelige folks traditionelle fangst.

Derfor bør Danmark på det kommende møde i IWC både støtte og tale for oprettelsen af nye hvalreservater; støtte åbenhed i Kommissionen; tage afstand fra jagt i hvalreservatet ved Antarktis samt afstå fra at støtte nogen form for kommerciel jagt på hvaler.

Greenpeace er imod al kommerciel hvalfangst, og arbejder for at IWC ændres fra at være en organisation for forvaltning af hvaler til at blive en organisation, der tager sig af hvalernes beskyttelse.