Biobrændstof er en større CO2-synder end fossile brændstoffer. Årsagen er, at regnskoven må ryddes for at skaffe nye arealer til fødevaredyrkning, når sojaen pludselig går til noget andet. Alligevel er Dansk Industri arge modstandere af et udvandet EU-forslag om et loft på biobrændstoffer.

I Information (23. november) udtrykker Dansk Industri (DI) hård kritik af EU’s forslag om skærpede regler for biobrændstoffers bæredygtighed, som blandt andet indebærer et fem procent loft for fødevarebaserede biobrændstoffer. Forslaget har ifølge DI så store konsekvenser for industrien, at DI »ikke kan leve med det«. Det er en voldsom kritik i betragtning af, at Kommissionens forslag er komplet utilstrækkeligt og mest ligner noget, industrien selv har skrevet.

Brug af biobrændstoffer er ekstrem dårlig klimapolitik. At erstatte fossil olie med raps-, soja eller palmeolie øger rent faktisk CO2-udslippet med ca. 25 procent. Det skyldes i høj grad ændringer i arealanvendelsen, såkaldt Indirect Land Use Change (ILUC). Dermed menes, at når afgrøder fra eksisterende marker ikke længere er til rådighed som fødevarer, fordi de nu bruges som brændstof, bliver nye arealer taget i brug for at erstatte de fødevarer, der mangler. Disse nye arealer består hovedsageligt af regnskovsområder i Sydamerika, Sydøstasien og Afrika, som ryddes for at skabe plads til mere soja eller palmeolie. Det store CO2-udslip fra denne afskovning kaldes ILUC, og det har EU hidtil undladt at medregne. Det var netop formålet med det nye forslag at sørge for, at ILUC fremover medregnes.

Den omfattende brug af fødevarebaserede biobrændstoffer har betydet, at de globale fødevarepriser nu direkte dikteres af de stigende oliepriser. I en verden hvor både fødevarebehovet og oliepriserne kun stiger, er biobrændstoffer en opskrift på tiltagende fødevarekrise. FAO og Verdensbanken gik derfor allerede i 2011 til G20-landene med en fælles opfordring om at afvikle al lovgivning, der støtter eller påbyder brug af biobrændstoffer. Når DI hævder, at »det er for sort-hvidt at anklage biobrændstofferne for at tage føden ud af munden på folk i udviklingslandene,« så udtaler DI sig stik imod de relevante FN-organer.

Biobrændstofferne er også et dyrt bekendtskab for Danmark. Den tvungne brug af 5,75 procent biobrændstoffer pålægger samfundet ekstraomkostninger på ca. en halv milliard kroner om året. Under normale forhold burde DI juble over, at der endelig er udsigt til at afskaffe en så dum og dyr støtteordning. Når DI i denne sag indtager det modsatte synspunkt, må det skyldes, at støtten tilfalder toneangivende medlemmer i DI.

Udvandet forslag

EU-forslaget er bestemt ikke en uventet ændring af spillereglerne, som DI hævder. I det direktiv fra 2008, hvor de oprindelige ’spilleregler’ blev vedtaget, blev Kommissionen pålagt at lave forslag til at sikre, at biobrændstoffernes ILUC blev medregnet. DI’s medlemmer har altså i årevis vidst, at det samlede CO2-udslip ville blive medregnet.

DI’s hårde kritik er løjerlig, fordi det nye forslag efter mange års pres fra industrien er totalt udvandet. Den klare opgave, EU-systemet pålagde Kommissionen, var som sagt at lave et forslag, så ILUC blev medregnet i EU’s CO2-fortrængningskrav til biobrændstoffer. På dette afgørende punkt svigter forslaget totalt. ILUC bliver fortsat ikke medregnet. I stedet foreslår Kommissionen en blandet pose med utilstrækkelige tiltag. Blandt disse er det fem procent loft for fødevarebaserede biobrændstoffer, som DI harcelerer over. Men loftet er humbug.

Kommissionens ’loft’ begrænser kun, hvor meget biobrændstof EU-landene må indrapportere til EU. Men loftet gælder ikke i det direktiv, der afgør, hvor meget biobrændstof, der faktisk bliver brugt. Olieselskaberne vil stadig være underlagt lovkrav, der vil resultere i ca. 12 procent biobrændstoffer. Kommissionen foregiver også, at CO2-reduktionskravet hæves til 60 procent (mod blot 35 procent i dag). Foregiver, fordi alle biobrændstoffer produceret på fabrikker bygget før juli 2014 er undtaget fra 60-procent-kravet. De eksisterende fabrikker har allerede kapacitet til levere dobbelt så meget biobrændstof, som EU bruger i dag. I praksis vil undtagelsen altså omfatte hver eneste dråbe biobrændstof, der vil kunne blive benyttet i EU. Og for de biobrændstoffer, der omfattes af undtagelserne – og det er som nævnt dem alle – vil forslaget faktisk sænke CO2-reduktionskravene.

Når EU’s klimaministre og EU-Parlamentet fra nytår tager fat på forslaget, bør de fokusere på at få biobrændstoffernes samlede CO2-udslip medregnet. ILUC er eneste måde at holde ubæredygtige biobrændstoffer ude.

Bragt i Information den 5. december