I 2008 afslørede Greenpeace, at der ulovligt blev eksporteret elektronikaffald ud af Europa. Vores undersøgelser viste, at transporterne fandt sted fra både Danmark og England. Vi afslørede også, at en del af denne eksport ender i Afrika og dér forgifter både mennesker og miljø.

Miljøministeren reagerede, og det blev meddelt, at man ville øge kontrollen med indholdet i de mange containere, der sendes ud af landet med gamle computere, TV og mobiltelefoner. Oftest er containerne angivet til at indeholde second-hand goods, og så er alt jo fint. Ihvertfald hvis man er en myndighed, som gerne vil have pæne tal i statistikerne.

Men lad os lige betragte de officielle tal lidt nærmere:
Af den mængde elektronik som sælges i Danmark, kan myndighederne redegøre for at godt halvdelen indsamles. Det er i sig selv ikke voldsomt imponerende, og svarer til at der årligt mangler omkring 60.000 tons giftigt elektronikaffald i statistikken.


Danmarks Radios P1 sendte den 20. januar 2011 en dokumentar, som beskriver hvordan et enkelt firma, der håndterer cirka en femtedel af det indsamlede affald i Danmark, ulovligt eksporterer elektronikaffald ud af Danmark.


Læg dertil at den officielle statistik er fremstillet sådan, at hvis et gammelt TV er registreret som modtaget på genbrugspladsen, ja så skrives det ind som tæt ved 100% genanvendt.
Der er ikke tvivl om, at ministerbesøg med frokost og rundvisning på virksomheder, og myndighedernes på forhånd anmeldte besøg, er nyttige. Men et retvisende billede af dagligdagen giver de næppe, og vælger man som Danmarks Radio eller Greenpeace at grave et stik dybere er det en helt anden virkelighed der åbenbarer sig.

Så før miljøministeren auto-reflektorisk meddeler at der ikke er noget at komme efter, skulle hun måske løfte blikket fra papirerne og tage et kig ud i den virkelige verden ?