Grønland skal – ligesom alle andre lande – i disse år tage en afgørende beslutning. Ønsker grønlænderne et samfund bygget på vedvarende og ren energi eller vil man i stedet satse på risikabel og beskidt energi, der både skader det grønlandske miljø og bidrager til klimaforandringerne. Ved at give olieselskabet Cairn lov til at gennemføre fire af de mest risikable olieboringer nogensinde, har den grønlandske regering taget et stort skridt i den forkerte retning.

Cairn får lov til at bore på dybere vand, længere end nord og længere ind i vinteren end nogensinde før. På trods af dette har Cairn ikke taget ekstra sikkerhedstiltag, ikke indført højere standarder og ikke tilpasset risikoscenariet. I stedet insisterer Cairn på at forurene det sårbare arktiske miljø ved at udlede tusindvis af utestede kemikalier i havet, og på at tilbageholde essentielle dokumenter såsom beredskabsplanen fra offentligheden. Cairn tager tydeligvis ikke udfordringen seriøst og bruger eksempelvis præcis de samme tal for at beregne konsekvenserne af et potentielt udslip – ligegyldigt om boringerne foregår på 300 eller 1.500 meters havdybde, og ligegyldigt om de foregår nord for Disko eller syd for Nuuk.

Desværre tillader den grønlandske regering dette og har praktisk taget ikke taget nogen tiltag for at forbedre sikkerheden og for at forhindre forurening af det grønlandske hav. De kontroversielle tilladelser bliver givet kun et par dage før, at ministrene i Arktisk Råd mødes i Grønland på torsdag. Mens Arktis gennemgår dramatiske forandringer på grund af klimaforandringer, forurening og forsuring af havene, virker Rådet fuldstændig handlingslammet. Rådet bliver ved med at tale og tale uden at tage de nødvendige beslutninger for at beskytte Arktis.
Hvis ikke der kommer en overordnet regulering af Arktis, så frygter jeg, at olieselskaberne får frit spil til at udnytte ressourcerne uden at tænke på miljøet og naturen. Det er hverken i Grønland, i Arktis’ eller i Arktis Råds interesse.