I EU’s ministerråd er der lige nu fem store lande, der blokerer det lovforslag, der skal give medlemslande juridisk holdbar ret til at forbyde GMO på deres egne territorier. Nu forsøger det danske EU-formandskab med miljøminister Ida Auken i spidsen at komme de blokerende lande i møde med et udvandet kompromisforslag. Men det kompromis er helt håbløst.

Greenpeace og Avaaz afleverede i september 2010 1 million underskrifter for et GMO-forbud til EU-kommissær John Dalli for sundheds- og forbrugerpolitik.

Kompromisset fra det danske formandskab vil i praksis fjerne indholdet i det oprindelige lovforslag, og så kan man jo diskutere, om det overhovedet kan betragtes som et kompromis. I stedet for den lovede juridisk ret til at forbyde GMO-dyrkning, er et medlemsland som ønsker et forbud ifølge det danske forslag, henvist til at forsøge at få en frivillig aftale med den GMO-virksomhed, der ønsker at indføre deres produkter i medlemslandet. Hvis GMO-firmaet ikke går med på en sådan aftale - og hvorfor skulle de det? - vil det pågældende land stå helt alene i en eventuel juridisk tvist mod GMO-firmaet. En tvist der vil blive afgjort i WTO.

Medlemslandet får ingen "ret", men bliver reelt stillet værre end det private selskab, der vil markedsføre GMOen. I stedet for "forbud", henvises der til indgåelsen af en frivillig aftale mellem medlemslandet og GMO-virksomheden. Og når GMO-firmaet ikke siger OK til en sådan aftale, er det op til det enkelte medlemslands jurister, og ikke juristerne i EU, at sikre, at et nationalt forbud ikke ender i en WTO-sag.

Der er vel ingen der forventer, at GMO-industrien, som hidtil har kæmpet enormt aggressivt for at tvinge Europa til at dyrke GMO, pludselig frivilligt skulle gå med til et GMO-forbud, bare fordi et EU-land beder dem om det. Politikerne kommer til at stå med hatten i hånden overfor virksomheden, som får alle kortene på hånden. Kompromisforslaget skaber en så ulige forhandlingsposition mellem medlemslande og GMO-industrien, at det reelt vil give industriens frit valg på alle hylder.

Jeg erkender at miljøministeren er på en svær opgave. Selvom lovforslaget støttes af 22 lande kan de fem store lande simpelthen forhindre, at det vedtages. Der er derfor et stort behov for et snedigt kompromisforslag fra det danske formandskab, hvis lovforslaget skal blive virkelighed. Det sagt, så nytter det jo intet hvis lovforslaget gennemføres uden sit indhold. Helt nøgternt har landene jo allerede "retten" til at indgå frivillige aftaler med GMO-industrien. Det kræver ingen lovændring. Men det virker heller ikke. Så hvis lovændringen ikke længere giver landene en juridisk holdbar ret til at lave nationale GMO-forbud, er det reelt lige meget om den gennemføres.