Forleden var der deadline på at indsende høringssvar til den grønlandske råstofstyrelses såkaldte boremudderstrategi. En boremudderstrategi lyder ret så kedelig, men det var manglen på en sådan, der gjorde, at olieselskabet Cairn Energy i 2010 og 2011 med Råstofdirektoratets velsignelse kunne udlede meget store mængder skadelige kemikalier i havet ud for den grønlandske vestkyst. Cairn fik dengang tilladelse til at udlede flere af de såkaldte rødlistede kemikalier – kemikalier som ifølge internationale konventioner helst overhovedet ikke skal udledes – end der udledes fra alle danske og norske olieoperationer tilsammen på et helt år.

Nu er Råstofstyrelsen antageligt endelig nået frem til, at det måske ikke er den smarteste strategi at lade olieselskaberne pumpe kemikalier og boremudder ud i havet. Bedre sent end aldrig. Desværre er det ikke rigtig lykkedes for Råstofstyrelsen at lave en egentlig strategi. I stedet har Selvstyrets rådgiver, Nationalt Center for Miljø og Energi (i daglig tale DCE) udarbejdet en række anbefalinger, som Råstofstyrelsen derefter har sendt i høring.

Det er absolut et udmærket stykke arbejde, DCE har lavet, og der er mange gode anbefalinger i rapporten. Men det er ikke en decideret strategi og endnu mindre et regelsæt, som skal diktere kriterier og grundlag for at fastsætte og godkende olieselskabernes boremudderplaner og reducere miljøbelastningen samt risikoen for, at boringerne går galt.

Det mest opsigtsvækkende står nærmest kun at læse som en bisætning i rapporten. Den primære undskyldning, Råstofdirektoratet brugte i 2010 og 2011 for at tillade de store udledninger af kemikalier, var, at man skulle sikre sig, at selve boret ikke satte sig fast under boringerne. Det var ifølge dem vigtigt, da man hurtigt skal være i stand til at fjerne boreplatformen, hvis der er et isbjerg på kollisionskurs. Et sammenstød mellem en boreplatform og et isbjerg kan have store konsekvenser og kan – også selvom der endnu ikke er fundet olie – medføre store skader på miljøet og selvfølgelig udgøre en stor fare for besætningen ombord. Hvis kollisionen sker under udvinding af olie vil der være stor risiko for et vedvarende, katastrofalt olieudslip. Derfor tillod Selvstyret den store udledning af kemikalier, men det har åbenbart allerede i 2010 vist sig at være utilstrækkeligt. Under Alpha-boringen ud for Disko satte boret sig fast på 2.500 meters dybde, og man blev nødt til at foretage en såkaldt ”side track” for at forsætte boringen. Der skete dermed lige præcis det, som ikke måtte ske.

En ting er, at man i 2010 udledte store mængder skadelige kemikalier for at mindske risikoen for en ulykke – og at det alligevel ikke virkede. Næsten mere pinligt er det, at Råstofstyrelsen undlod at oplyse den grønlandske offentlighed om det og forsatte, som om intet var hændt. I 2011 gav man endnu engang Cairn tilladelse til at udlede samme mængde kemikalier af samme grund, og man oplyste på intet tidspunkt, at det ikke virkede i 2010. Det er ikke kun en kalkuleret fortielse, som betød, at man uden grund pumpede det grønlandske hav fuld af kemikalier. Det er også en fortielse, som gjorde, at risikoen for et uheld i forbindelse med boringerne var væsentligt større end, hvad Råstofdirektoratet gav udtryk for.

Det er komplet uacceptabelt og Jørn Skov Nielsen, daværende direktør for Råstofdirektoratet og nuværende departementschef for Departementet for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked skylder en forklaring på, hvorfor man bevidst undlod at fortælle den grønlandske befolkning om uheldet.

Bragt som blogindlæg på det grønlandske nyhedssite sermitsiaq.AG.