Så kom den. Rapporten fra FN's Højniveaupanel med bud på den udviklingsdagsorden, som i 2015 skal afløse FN's Millenium mål for udvikling. 

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) kunne efter rapportens lancering dårligt få armene ned af bare begejstring: " ... et godt bud på fremtidens bæredygtigheds/udviklingsmål. 12 konkrete mål der dækker alle fire dimensioner af bæredygtighed - miljø, økonomi, sociale fremskridt og fred - sådan", skrev han på Facebook. 

Jeg deler opfattelsen af, at målene om i 2030 helt at have udryddet fattigdom og sult, skaffet universel adgang til rent drikkevand og sikret elektricitet til de 20 procent af verdens befolkning, der i dag ikke har adgang til dette, er ambitiøst. Men bortset fra det har jeg svært ved at se, at Højniveaupanelets rapport tilfører nævneværdigt nyt i forhold til de oplæg, der forelå som input til Rio+20-topmødet om bæredygtig udvikling sidste sommer. 

Lidt hårdt trukket op kan hovedbudskabet i Højniveaupanelets rapport skæres ned til, at bare vi nationalt og internationalt sikrer et stabilt miljø, der gør det muligt for erhvervslivet at blomstre - om end "ikke en opfordring til total deregulering", som det så smagfuldt skrives i rapporten - så får vi innovation og dermed økonomisk vækst. Vækst som ifølge Højniveaupanelet kan sikre velstand til alle jordens indbyggere, uden at det går ud over klodens miljømæssige bæredygtighed. 

Ulige fordeling af goderne
Jeg nægter at tro, at vores meget indsigtsfulde udviklingsminister køber en så enkel opskrift på en bedre og mere retfærdig verden. Han ved om nogen, at mens f.eks. den globale økonomi fra 1992 til 2010 voksede med 75 procent, så er antallet af sultne mennesker i dag alligevel større end for tyve år siden (over 900 millioner). Der eksisterer med andre ord ingen simpel og lineær sammenhæng mellem økonomisk vækst og udryddelse af sult.

 De 1,2 milliarder fattigste mennesker på jorden i dag tegner sig for kun én procent af verdens forbrug, mens den rigeste milliard står for 72 procent. Det er derfor dybt forstemmende, at Højniveaupanelets rapport ikke indeholder en seriøs analyse af, hvordan vi gør noget ved uligheden. Ligesom den mangler at give seriøse bud på, hvilke strukturelle forandringer der skal til for at gøre op med det ubæredygtige forbrug forårsaget af velstående mennesker i primært rige lande og i vækstøkonomierne.

Indægget er bragt i Information d. 10. juni 2013 og kan læses HER.