Ministermødet i Arktis Råd er afsluttet, og ministrene har brugt anledningen til at tage familiebilleder, fejre sig selv og understrege hvor betydningsfuldt rådet er – til trods for deres manglende evne til tage fat på en reel beskyttelse af Arktis.
Ratificeringen af en ny aftale om redning til søs er blevet fremhævet som et eksempel på, at rådet er i stand til at indgå aftaler med et reelt indhold. Men aftalen indeholder hverken nye ressourcer, ny infrastruktur eller andet, som vil kunne gøre skibsfart og fiskeri i regionen sikrere, hvis en stor ulykke skulle ske.

Det Arktis har brug for i en tid, hvor regionen er under drastisk pres fra klimaændringer og industriel aktivitet, er en helt anden type aftale. Arktis har brug for beskyttelse mod industriel udnyttelse af ressourcer i områder, der historisk har været dækket af havis. Danmark har haft formandskabet i de sidste to år, og har primært brugt perioden til at sidde på hænderne. Nu har Sverige overtaget formandskabet, og en lang række svenske partier og organisationer har allerede krævet, at den svenske regering tager sig sit ansvar seriøst.

Det bliver en barsk opgave. På trods af de fine festtaler, er det i realiteten ikke miljøbeskyttelse, som står øverst på de arktiske landes dagsorden. BBC offentliggjorde i dag en række Wikileaks-dokumenter, som tydeligt beskriver det storpolitiske spil om ressourcerne i Arktis.

Lækagen bekræfter desværre, at de arktiske stater fortsat er langt mere optaget af at tilrane sig olie og gas, når isen smelter, end de er i de miljøtiltag, som er nødvendige for at beskytte regionen og bremse klimaændringerne. Militær oprustning, konflikter med NATO og en amerikansk charmeoffensiv over for Grønland er kun nogle af de ting, der foregår bag kuliserne. Den kortsigtede profitjagt på vegne af olieselskaberne er dybt uetisk og må stoppe. Jeg håber, at de oplysninger, som er blevet offentliggjort i dag, kan være med til at styrke den sunde, grønlandske skepsis over for olieselskabernes tilnærmelser, som allerede er udtalt heroppe. Det er meget sjældent, at det der er godt for et olieselskab også er godt for befolkningen og for miljøet.