Snart møder Danmark Norge i en skæbnesvanger fodboldkamp. Forudsætningen for at Danmark vinder er, at en stærk midtbane kan støbe lækre kugler til angriberne, så de kan score mange mål og sikre Danmarks videre deltagelse i kampen om EM-guldet.

På klimaområdet er billedet sjovt nok det samme. Hvis vi skal have klimaet på valgdagsordenen, så befolkningen kan få et ærligt indtryk af, hvordan en kommende regering vil håndtere klimaudfordringen, så skal de spillere på holdet, der kæmper for at sætte klimaet på dagsordenen i økonomidebatten have maksimal støtte fra de næste rækker på banen. Lige nu søger spillere som Johanne Schmidt-Nielsen og Ida Auken at få klimabolden i kassen, men får ingen smarte afleveringer serveret. Slet ikke at partilederne, der efter en uges valgkamp er påfaldende tavse omkring klimaet.

Danmark er desværre blevet mere eller mindre klimaforskrækket efter det mislykkede klimatopmøde i København, men nu er det på tide, at vi får åbnet debatten igen. Skal det langsigtede vækstfokus være grønne jobs og eksport af de grønne teknologier i millardklassen, eller skal Danmark fortsætte sin kulsorte klimapolitik? For eksempel har kulforbruget nærmest ikke været faldende set over de seneste 10 år.

Det er ikke altid helt let at kæmpe på klima-holdet og ikke få nogle bolde at arbejde med. Hos Greenpeace ønsker vi os en hårdtarbejde midtbane. Så kom nu Margrethe, Helle og Barfoed. Efter en uge med snak om økonomi, økonomi og økonomi er det mere end på tide at diskutere, hvordan Danmarks vej ud af det økonomiske morads hænger sammen med en bæredygtig klimapolitik. Det skylder I vælgerne. Kun på den måde kan vi vinde klimakampe.