Rigsfællesskabet befinder sig i øjeblikket i en rigtig penibel situation. Grønland har valgt at se stort på vores internationale forpligtigelser, og nu kan kongeriget Danmark være tvunget til at forlade den internationale hvalfangstkommission (IWC), der forvalter hvalfangst globalt.

Det ville være første gang i nyere tid, at vi trådte ud af en international konvention. Et skridt i den helt forkerte retning, der på ingen måde ville styrke det internationale arbejde for bevarelsen af de store hvaler.

Der er en rigtig god grund til, at vi i dag har et internationalt forbud mod kommerciel hvalfangst. Forbuddet trådte i kraft i 1986 efter århundreder med rovdrift på de store pattedyr, og hvor flere arter befandt sig på kanten af udryddelse. Nogle bestande har det i dag godt. Andre viser tegn på fremgang. Men der er stadig bestande, vis skæbne er uvis. Det er netop på grund af et internationalt forvaltningsorgan som IWC, at vi stadig kan udstede kvoter til oprindelig fangst rundt omkring i verden, blandt andet altså i Grønland.

Den aktuelle strid drejer sig om, at Grønland ikke fik den kvoteforhøjelse på hvaler, som de havde forslået for 2013. Efterfølgende fastsatte Grønland selv kvoterne, og når den første hval bliver fanget i år, så har Danmark brudt den internationale konvention om hvalfangst. Under internationale konventioner må medlemslande nogle gange gå på kompromis og forhandle lidt. Hvis alle lande kunne få deres særinteresser opfyldt uden begrænsninger, så ville der jo slet ikke være brug for internationale aftaler.

Det er Grønland, der er stenen i skoen her. Grønland har ønsket at hæve sin kvote med ”blot” 10 hvaler i 2013 fra 211 hvaler til 221. Forslaget blev nedstemt i IWC, der forvalter kvoterne på de store havpattedyr. Begrundelse lød bl.a. på, at man på Grønland solgte hvalkødet i butikker og restauranter, og der derfor ikke kunne betragte de højere kvoter som hørende under oprindelige folks naturlige ret til hvalfangst.

Det er vigtigt at understrege her, at hverken verdenssamfundet eller Greenpeace er imod Grønlands ret til oprindelig hvalfangst. Men bekymringen fra omverdenen bliver ikke mindre, når det grønlandske folketingsmedlem Doris Jakobsen fx udtaler, at ”Grønland betragter hvalfangst som et erhverv på lige fod med andre erhverv, og vi har en bæredygtig udnyttelse.” Det var denne tankegang – hvalfangst som et gængs erhverv – der historisk har drevet visse hvalbestande til kanten af udryddelse. Grønland havde derefter muligheden for at indsende et nyt forslag, der justerede den ønskede kvote eller imødekomme det første afslag med dokumentation for, at der var tale om oprindelig fangst. Det gjorde Grønland ikke, og man valgte i stedet at gå enegang udenom IWC og fastsatte kvoten til 221 hvaler.

Hvorfor udtømte man ikke de eksisterende muligheder i det internationale fora, før man træffer valget om enegang? Det virker som en bevidst provokation fra Grønland og et ønske om at underminere IWC.

Grønland må udvise større villighed til at spille bold med det internationale samfund. Hvaler kender ikke til landegrænser, og en hval der besøger Grønland om sommeren besøger gerne tropiske egne om vinteren. I fællesskab må vi håndtere konflikter, og ikke lade 10 hvaler være årsagen til, at vi falder tilbage til en situation, hvor alle forfølger egne særinteresser. Det vil alt for let føre til en glidebane i den global forvaltning og være et fatalt tilbageslag for beskyttelsen af verdens sårbare hvalbestande.