I går lagde Naalakkersuisut en nyhed ud på Selvstyrets hjemmeside, hvor KNR blev beskyldt for at komme med urigtige påstande. Hverken jeg eller andre fra Greenpeace deltager i interviewet, men de punkter, Råstofdirektoratet opsætter i kritikken vil jeg alligevel ikke lade stå uimodsagt.

Selvom der ikke udledes olie ud i havet, så udledes der til gengæld meget store mængder vandbaseret boremudder, som i sig selv kan være skadeligt for havmiljøet, da det er meget basisk og indeholder store mængder kemikalier. Det er en udledning, der kunne forhindres, hvis Selvstyret krævede, at Cairn fragtede boremudderet ind til land og behandlede det, sådan som man gør mange andre steder.

Det er også rigtigt, at det rødlistede kemikalie Ultrahib ikke er klassificeret som toksisk, men i stedet svært nedbrydelig. Det ændrer dog ikke ved, at udledningen ifølge DMU over længere sigt er uacceptabel. Det ændrer heller ikke ved, at Selvstyret kunne have krævet, at Cairn ikke udledte kemikalierne til havbunden – i stedet for at indgå en aftale med Cairn, som selskabet ikke engang ser ud til at ville overholde.

Hvorvidt det rødlistede kemikalie – eller nogle af de 9.000 ton andre kemikalier, der udledes – har en skadelig effekt på det marine økosystem, det ved man desværre ikke med sikkerhed, da kemikaliernes effekter aldrig er blevet testet på de særlige arter, der lever i Arktis.

Samtidig bygger DMU’s vurdering af det rødlistede kemikalie på et notat udarbejdet af Cairn, som aldrig er blevet lagt frem for offentligheden og på uformelle drøftelser med de norske myndigheder.

Med kemikalier, der ikke er testet i i det miljø, de udledes i, og miljøvurderinger, der bygger på skjulte dokumenter, er det svært at sige noget meget præcist om, hvor skadelige kemikalieudledningen i Davisstrædet og Baffinbugten er. Men der er en grund til, at rødlistede kemikalier - og dermed Ultrahib - stort set er udfaset fra norsk og dansk produktion. Det er Råstofdirektoratet og Selvstyret, der tillader boringer i et farvand fyldt med isbjerge, og hvis sikkerheden ikke er god nok, og boringerne skader havmiljøet, så har man altid muligheden for at sige nej.