Vi ser jævnligt historier fra hele verden om olieudslip det ene eller andet sted. Men da jeg i dag, tirsdag så nyheden fra Thailand om at et olieudslip havde nået en strand, spilede jeg alligevel øjnene mere op end sædvanligt. 

For udover de 50.000 liter råolie og de 300 dedikerede mennesker, der i skrivende stund knokler hårdt for at samle olien op, så var der en helt anden genkendelighed ved.

Det er ikke helt tilfældigt. I 2007 var jeg nemlig selv på ferie og boede på stranden Ao Prao på Koh Samet, hvor olien fra udslippet er endt, og jeg husker stedet som den skønneste lille plet på en dejlig ø, der forståeligt nok var et populært udflugtsmål for byboerne i Bangkok. Et sted, der endnu ikke var spoleret af fadøl-og-flæskestegsturister, men havde sin helt egen afslappede charme.

Det blev dog også en helt anden skæbne, stranden fik, da der i lørdags gik hul på en rørledning og olien fossede ud. Det bliver nu en kæmpe opgave at rense stranden, og der kommer til at gå lang tid, før turisterne kommer strømmende til igen.

Jeg bliver som regel vred, når eksemplerne på olieselskabernes skødeløshed og konsekvenserne af deres lette omgang med sikkerhed og miljøhensyn vælter frem. Og denne gang endnu mere vred, fordi det nu rammer ind i min verden og ødelægger noget af det, der står mit hjerte nær.

Og det stopper jo ikke. For selvom firmaet PTT Global Chemical Public Company, der er skyld i olieudslippet, får en regning på oprydningsarbejdet og måske en lille bøde, så står der bare et nyt olieselskab på spring. Køen over firmaer, der vil dræne jorden for de sidste ressourcer uden hensyntagen til miljø eller sikkerhed er lang. Og det er ikke bare i den Thailandske Golf, at problemet er.

Sidste år var jeg om bord på Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, hvor vi sejlede rundt ved Svalbard og op til havisen. Jeg er glad for at have haft muligheden for at opleve denne unikke natur, men jeg er nu også endnu mere bekymret, fordi jeg ved, at Arktis er et af det nye mål for olieselskaberne – og tænk, hvis der skete et olieudslip her under forhold i dette skrøbelige økosystem, og under forhold, der gør det langt mere besværligt at rydde op.

Olieudslippet i Thailand er bare endnu et eksempel på, at olieboringer uundgåeligt fører til udslip, og den slags hører ikke hjemme i Arktis. Det smukke og uberørte polarområde skulle nødig blive reduceret til et minde i billedalbummet, fordi olieselskaberne fortsætter en uansvarlig jagt efter mere olie.