Klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard offentliggør i næste uge den længe ventede klimaplan. Her vil regeringen præsentere et katalog med omkring 80 forskellige forslag til virkemidler inden for især landbrugs- og transportsektorerne, der ikke er kvotebelagte.  

Redskaberne skal bidrage til at indhøste de sidste seks procentpoint, der mangler for at Danmark kan opfylde målet om at reducere det hjemlige udslip af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Med energiaftalen fra 2012 har man sikret en reduktion på de øvrige 34 procent.  

Regeringen vil få al vores støtte til en klimaplan, der indfrier dens ambitiøse mål og den klimalov, som efterfølgende skal sikre rammerne for, at det sker.  

Der er dog ingen tvivl om, at det bliver meget svært for regeringen at få oppositionen og dele af erhvervslivets tilslutning til at sikre målet om 40 procent hjemlig reduktion i 2020. Ikke mindst bliver det svært at få Venstre overbevist om, at også landbruget skal give et rimeligt bidrag til reduktionen af drivhusgasudslippet.  

Men regeringen skal holdes benhårdt fast på, at målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 procent i 2020 skal nås – og at det skal ske på hjemmebanen og ikke delvist ved hjælp af kreditter fra projekter uden for EU, som Dansk Industri og oppositionen formentlig vil stille krav om brug af.  

I sidste ende bør regeringen være bundet af sit eget regeringsgrundlag og har muligheden for at gennemføre de nødvendige tiltag med dens flertal sammen med Enhedslisten. I Klimaloven skal alle regeringens ambitiøse mål være indskrevet, og dette må vægte højere end en bred aftale, hvor der er gået på kompromis med disse mål.  

Regeringen skal holde fast i, at Danmark skal være et foregangsland, der demonstrerer, hvordan vi kan realisere en udfasning af vores brug af fossile brændsler og omstilling af vores energisystem til at være baseret 100 procent på vedvarende energi i 2050 – og allerede i 2035 i el- og varmesektoren. En grøn omstilling, som også andre lande skal i gang med, hvis to graders målet skal kunne holdes. 

Men vi vil minde ministeren om et soleklart dilemma, som han har ved både at være energiminister og minister for klimaet. Som energiminister arbejder han blandt andet for, at flest muligt af de fossile brændsler i den danske undergrund udvindes med henvisning til selvforsyning og indtægter til statskassen. Og som klimaminister ved han, at op mod 80 procent af verdens allerede påviste reserver af fossile brændsler skal forblive i undergrunden, hvis vi skal have en rimelig sandsynlighed for at holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader, som verdens lande har forpligtet sig til. 

Hvordan kan vi troværdigt være foregangsland, når vi på den ene side ønsker hurtigst muligt at udfase brugen af fossile brændsler i Danmark, men samtidig fortsætter med at efterforske, indvinde og eksportere dansk olie og gas? 

I en kronik i Politiken (6/8) – ”Klima er et tabu, der må brydes” – slutter ministeren af med at understrege, at ”når regeringen præsenterer sin klimaplan i næste uge, vil det blive et frontalt opgør med det klimatabu, der har præget den politiske debat i de seneste år. Og det vil samtidig være en opfordring til fælles handling, så både erhvervslivet, borgerne og det politiske system kan være med.” 

Martin Lidegaards kronik er et meget velkomment forsøg på den orkestrering fra regeringens side, som har været savnet siden offentliggørelsen af regeringsgrundlaget i 2011 med dens ambitiøse klima- og energipolitiske mål (se herunder).  

Vi har savnet, at regeringen ikke bare har sat sig de rigtige mål og forsøger at etablere de nødvendige rammer, men også mere aktivt skaber forståelse for og folkelig opbakning til, at vi har et fælles projekt om sammen at realisere den grønne omstilling, som både er klimamæssig nødvendig og samfundsmæssigt fordelagtig.  

Regeringen står over for en enorm opgave den kommende tid, og vedtagelsen af klimaplanen og klimaloven bliver et slagsmål, som man nødvendigvis skal vinde på den politiske bane. Samtidig med, at regeringen skal sikre befolkningens opbakning til og medvirken i den grønne omstilling, der som ministeren skriver i sin kronik er en forudsætning for vores fortsatte velfærd. Ikke en modsætning.  

Regeringens energi- og klimamål: 
100 procent vedvarende energi i 2050 – og i 2035 i el- og varmesektoren 
Kul i danske kraftværker udfaset i 2030
Olie i oliefyr udfaset i 2030
Vind skal dække halvdelen af elforbrugt i 2020
Det danske udslip af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 ift.1990