I dag og i morgen deltager jeg sammen med 200 af verdens ledere og toperhvervsfolk i vækstkonferencen Global Green Growth Forum i København. Formålet er en diskussion af, hvordan bæredygtighed og business kan gå op i en højere enhed, og det er en snak, der er yderst vigtigt at tage. Det afgørende er naturligvis, om de mange gode hensigter for grøn vækst også fører til reelt, grønt indhold i debatterne og reel, grøn handling efterfølgende ude i de private virksomheder og i den offentlige sektor.

Jeg har deltaget i de to vækstkonferencer, som blev afholdt af den tidligere regering i 2009 og 2010, og begge gange har det lugtet for meget af branding af Danmark og pæne ord. Dette års konference ser dog ud til at blive mere konkret på reel, grøn vækst og mindre fokuseret på branding, ikke mindst fordi der synes at være fornyet optimisme at spore fra erhvervslivet internationalt. En optimisme, der også afspejler sig i deltagerlisten og i det konkrete indhold i programmet i dag og i morgen.  Og en optimisme, der også findes hos den nye danske regering, som har lagt sig helt op i førerfeltet af lande, der arbejder for ambitiøse klimamål i EU.

Det er vigtige toner ikke mindst i en tid, hvor verden står over for en af det 21. århundredes største kriser, klimakrisen, som i den grad kræver en fælles indsats.Også fra erhvervslivet.

Grøn vækst er en nødvendighed ikke alene ud fra en klimamæssig men også ud fra en økonomisk betragtning. Hvis ikke verdenssamfundet reagerer i forhold til klimaforandringerne, så kommer det ifølge den britiske økonom Nicholas Stern til at koste 5-20 % af det globale BNP. Derudover skal man lægge, at mangel på handling vil koste menneskeliv og et ekstremt tab af biodiversitet. Hvis vi derimod skrider til handling, ja så er det altså muligt at redde menneskeliv, imødegå en lang række andre alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne og derudover spare penge og øge beskæftigelsen og den grønne eksport.

Der er ingen gode argumenter for manglende handling. Grøn vækst er afgørende, men begrebet skal redefineres, så det ikke kun handler om en mulighed for erhvervslivet for at tjene penge men bredes ud og indebærer et reelt mål for vores velstands bæredygtighed som sådan. F.eks. indregnes en lang række miljøødelæggelser ikke i BNP i dag, og det er et problem, for uden det, ja så er der risiko for, at verdens vækstfokus fortsat vil lede os ned i den blindgyde, som vi alt for længe har været på vej ind i.