Sidste år rejste jeg flere gange til Komi-regionen i det nordlige Rusland for at hjælpe lokalbefolkningen med at identificere de mange olieudslip i området. Regionen har i flere årtier været ramt af en uendelig række af mindre olieudslip, og jeg kan stadig huske den skræmmende oplevelse, det var at rejse rundt i det nærmest dystopiske landskab.

Efter Greenpeace og de lokale organisationers samarbejde blev der lovet bod og bedring og myndighederne lovede, at olieselskaberne blev tvunget til at rydde op efter de over 300 olieudslip, som vi identificerede.

Desværre er lyset for enden af tunnelen nu blevet slukket igen. For lige under to uger siden blev et større olieudslip opdaget, men både myndigheder og det ansvarlige olieselskab nægter at gøre noget ved det.

6. juni 2013

Olien strømmer ned igennem Kolva-floden i det nordlige Rusland, men det ansvarlige selskab gør intet som helst, og myndighederne har overladt oprydningen til lokalbefolkningen.

 

Rørledningen, der er sprunget læk, tilhører Rusvietpetro, som er et af de utallige nye joint ventures mellem russiske og udenlandske olieselskaber. Mens Kolva-floden, der er ekstremt vigtigt for dyrelivet og for de mennesker der lever der, er blevet sølet til, ser selskabet indtil videre blot passivt til. Ingen oprydning er blevet organiseret af hverken selskabet eller myndighederne. Ikke et ord er blevet fortalt i lokalsamfundene om, hvor stort et udslip, der er tale om, eller hvad man vil gøre for at rydde op efter det.

Skønnet fra de lokale lyder, at udslippet er på omkring 100 ton, hvilket omtrent svarer til 730 tønder. De fortæller om en stank af olie langs den flod, hvorfra de får deres drikkevand og deres fisk.

For en uge siden håbede mange, at myndighederne ville fremlægge en plan for oprydning på et annonceret borgermøde, men i stedet lød meldingen fra den øverst ansvarlige i Usinsk-distriktet, at “hvis I ikke vil indånde oliedampene, så tag jeres både ud og kom selv i gang med at fjerne olien”.

De lokale, som oftest er meget fattige, prøver derfor nu selv at rydde op, men har hverken udstyr til at rense olien op eller beskytte sig selv i processen. Lokale myndigheder yder ganske vist en symbolsk kompensation for hver tønde indsamlet olie. Men det ændrer ikke på den himmelråbende ansvarsfralæggelse, indbyggerne for tiden oplever, og som de frustreret beretter om til mine russiske kolleger.

6. juni 2013

Ingen oprydning er blevet organiseret af hverken selskabet eller myndighederne. Ikke et ord er blevet fortalt i lokalsamfundene om, hvor stort et udslip, der er tale om, eller hvad man vil gøre for at rydde op efter det.

 

Udslippet er kun sporadisk og overfladisk rapporteret i lokale og nationale medier og ifølge en journalist på et regionalt medie har man modtaget specifikke instrukser om ikke at rapportere om udslippet. Hvis det ikke var for indbyggerne og de lokale aktivister, der har indsamlet omfattende dokumentation, er det meget muligt, at ingen nogensinde ville få kendskab til, hvad der er sket - og forsat finder sted - i en fjern egn i det nordlige Rusland. Sådan er standardproceduren dér - spild og ignorer.

Det aktuelle udslip demonstrerer myndighedernes slaphed og lokalbefolkningens sårbarhed i forhold til at håndtere enhver ulykke eller hændelse

Mens olien stadig flyder i Kolva-floden, har den russiske halvdel af partnerskabet Rusvietpetro, Zarubezhneft, fået grønt lys af myndighederne til at få tildelt licens i det russiske Arktis. En ret, som kun Gazprom og Rosneft har haft indtil nu.

Når Rusvietpetro og de russiske myndigheder ikke kan - eller ønsker - at håndtere et relativt lille udslip på land, er det mere end skræmmende at forestille sig konsekvenserne, hvis de står som ansvarlige ved et større olieudslip i det arktiske ocean. I de nordligste farvande, langt, langt væk fra civilisation. Midt i et vildt og sårbart miljø. Og uden øjenvidner til at sejle ud og samle ind, rydde op og råbe højt.