I år er det 20 år siden, jeg startede som aktivist i Greenpeace, og siden da har jeg deltaget i en lang række aktioner. Jeg har klatret, svømmet og været på tur med hundeslæde i Grønland – alt sammen for forhåbentligt at kunne bidrage til at gøres vores klode til et bedre sted.

I de seneste fire år har jeg været generalsekretær for Greenpeace Norden, og derfor har gummibåde og klatrereb mestendedels været skiftet ud med en laptop og lidt for mange møder.

Men en gang imellem er der kampe, der er så vigtige, at dagligdagen må vige. Kampen for Arktis beskyttelse er sådan en. Derfor fandt jeg i morges min overlevelsesdragt frem fra gemmerne og hoppede i vandet i aktion imod Shells olieboringer i Arktis.

Kanariefuglene blev tidligere brugt som advarselstegn på ulykker i minerne, fordi de er meget følsomme og derfor dør, hvis der slipper giftige gasser ud i minegangene. Arktis er vor tids og vor klodes alarmklokke.
Når isen smelter i nord, er det kun det første tegn på, at noget er helt galt med vores klima.

Men hvis Arktis var en kanariefugl, så ville den formentlig været afgået ved døden for længst. Havisen smelter hurtigere end nogen havde forudset, og afsmeltningen af indlandsisen burde få os alle til at stoppe op og gøre en ekstraordinær indsats for at beskytte klodens store fryseboks.

Det er derfor, at jeg deltog i dagens aktion og fysisk lagde mig i vejen for Shells store isbryder, der er på vej mod Arktis. Olieselskaberne ser nemlig ikke isbjergenes forsvinden som en grund til at slå bak. Nej, de ser det udelukkende som en mulighed. En mulighed for at bore efter mere af den olie, som er skyld i problemerne. Boringer i Arktis er nærmest grotesk idiotiske; den smeltende is er et tydeligt tegn på, at vi nu mere end nogensinde før burde investere i vedvarende energi og energi besparelser i stedet for i mere beskidt olie. Og som om det ikke var galt nok, så er netop Arktis det mest sårbare og mest risikable sted overhovedet at bore efter olie.

Shell er det første store multinationale olieselskab, der kaster sig over Arktis. Og medmindre vi står sammen og siger stop, er det med garanti ikke det sidste.

Hverken jeg eller Greenpeace kan forhindre Shells vanvid, men med din hjælp har vi en chance for at redde Arktis inden den unikke natur og de fantastiske isbjerge er væk for altid. Mere end 400.000 har allerede skrevet til Shell. Men vi har brug for millioner, hvis vi skal vinde den her kamp. Skriv til Shell her