For to uger siden offentliggjorde Greenpeace foreløbige resultater af målinger af radioaktiv forurening i havet ud for kysten i nærheden af det kernenedsmeltede og ​​ lækkende Fukushima Daiichi atomkraftværk. Disse resultater viste foruroligende høje niveauer af radioaktivitet i tang - en fast del af den japanske kost.

Efter at have vanskeligheder med at finde et laboratorium i Japan, der kunne lave de detaljerede analyser, sendte vi de indsamlede prøver af tang, fisk og skaldyr til professionelle laboratorier i Frankrig og Belgien. Vi har nu fået resultaterne og må desværre sige, at situationen i havet langs Fukushima-kysten er endnu værre, end vi frygtede.

De nye data viser, at der ikke alene er tang med et radioaktivitetsniveau, der er 50 gange højere end grænseværdien - langt højere end vores foreløbige målinger viste - men også, at den radioaktive forurening spreder sig over et stort område. Desuden ophober radioaktiviteten sig i havmiljøet og spredes og fortyndes ikke i det omfang, som de japanske myndigheder oprindeligt hævdede ville være tilfældet.

Andre prøver viste lavere koncentrationer af cæsium, men langt højere niveauer af jod end forventet, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring for, at radioaktivt forurenet vand til stadighed siver ud fra Fukushima atomkraftværket.

Jod-131 har en kort halveringstid på omkring otte dage, langt kortere end radioaktive cæsium- isotoper med halveringstider på to år eller mere. De højere niveauer af jod i forhold til cæsium viser, at der er en betydelig fortsat udledning af radioaktivt forurenet vand fra det ødelagte atomkraftværk - i modstrid med myndighedernes officielle udmelding om, at der indtil nu kun er sket tre udslip til havet. Dette vil kunne få alvorlige, langvarige konsekvenser for havets økosystem og for alle de mennesker, hvis livsbetingelser er afhængig af det.

Mens radioaktivitetsniveauet i prøver af fisk overvejende synes at ligge under de vejledende grænseværdier, så skal denne kontaminering lægges oveni den i forvejen høje bestråling, som berørte personer fra Fukushima-området har fået fra andre kilder.

I april hævede myndighederne den officielle grænseværdi for den maksimalt tilladelige radioaktive strålingsdosis – som normalt er 1 millisivert pr. år - til 20 millisievert pr år for alle – også for børn. Det gælder dog kun ekstern bestråling og ikke intern bestråling i form af radioaktive stoffer, der er indtages, inhaleres eller optages gennem huden og øger eksponeringen og dermed risikoen for at udvikle kræft og andre strålingsrelaterede sygdomme.

Derfor er det på høje tid, at den japanske regering nu iværksætter en omfattende og løbende analyse af den radioaktive forurening af havmiljøet langs Fukushima-kysten,  og at myndighederne fra nu af oplyser åbent og ærligt om udslippet af radioaktivt ​​forurenet vand og gør, hvad der er muligt for at rense op. Endelig må der gives erstatning til de mennesker, der er hårdest ramt og i stadig fare for radioaktiv bestråling fra de kernenedsmeltede reaktorer på Fukushima atomkraftværket.