Shells flåde har forladt Seattle og har sat kursen mod Alaskas nordlige kyster, hvor det internationale oliefirma vil begynde dets arktiske boringer efter olie denne sommer. Det gælder også den finske isbryder Nordica, som Greenpeace-aktivister fra Finland, Sverige, Tyskland og Danmark stoppede tilbage i begyndelsen af maj, og som nu skal hjælpe Shell med at hente olie op fra dybt under havbunden i Tjukterhavet og Beauforthavet (også kaldet Ishavet). Greenpeace-skibet Esperanza, hvor jeg er ombord, er også på vej nordpå.

Imens raser en heftig debat om risici forbundet med boringer i Arktis. På den ene side står fortalerne for arktiske boringer – primært olieindustrien og den amerikanske regering. På den anden side står videnskabsfolk, forskellige interesseorganisationer af social- og miljømæssig karakter og bekymrede borgere. Dele af debatten omhandler nu enkelte ord, der kan synes ubetydelige. Det er de ikke! Hvis du har interesse for den slag, så læs trygt videre.

Tilbageliggende olie fra Exxon Valdez ulykken i 1989 ved Eleanor Island, Prince William Sound, Alaska. Foto fra den 24. maj 2012. David Janka
Tilbageliggende olie fra Exxon Valdez-ulykken i 1989 ved Eleanor Island, Prince William Sound, Alaska. Foto fra den 24. maj 2012. David Janka

Shell har været under beskydning for angiveligt at hævde, at i tilfælde af et ’blowout’ (det samme type olieudslip som vi var vidne til i Den Mexicanske Golf i 2010) vil olieselskabet være i stand til at opsamle 90-95 pct. af olien igen. Det løfte har med rette givet anledning til løftede øjenbryn rundt omkring. Efter Exxon Valdez-ulykken i Alaska tilbage i 1989 blev mindre end 10 pct. af olien samlet op igen, og man kan stadig finde giftige olierester i sedimentet mere end 20 år efter. Ca. de samme tal gælder for BPs ulykke i Golfen, hvis man medregner den mængde olie, som de brændte af på overfladen (ca. 6 pct.).

Sammenligner man dette tal med Cairn Energys beredskabslplan for deres arktiske boringer i Grønland, så hævder de, at 10-20 pct. vil kunne samles op af vandet. Et bud med lidt mere kontakt til virkeligheden.

I sidste uge gik Shell så i defensiven og sagde, at de aldrig har givet så ”latterligt” et tal. Denne ’misforståelse’ skyldes i højere grad, at modstandere af boringerne bevidst spreder ukorrekte tal:

Shell Alaska spokesman Curtis Smith said opposition groups are purposely mischaracterizing Shell’s oil spill response plan. The plan does not claim Shell can clean up 90 percent of an oil spill, he said.

“We say in our plan we expect to ‘encounter’ 90 percent of any discharge on site — very close to the drilling rig,” he said. “We expect to encounter 5 percent near-shore between the drilling rig and the coast. And we expect to encounter another 5 percent on shore. We never make claims about the percent we could actually recover, because conditions vary, of course.”

Kilde: Washington Post

Geoff Merrell, en anden talsperson fra Shell, gav i forgårs denne forklaring til NPR (National Public Radio):

Merrell says the company has made no such claim. Instead, he says, the oil company's plan is to confront 95 percent of the oil out in the open water, before it comes ashore. That doesn't mean responders can collect what they encounter.

"Because the on-scene conditions can be so variable, it would be rather ridiculous of us to make any kind of performance guarantee," Merrell says.

Kilde: NPR

Hvem bærer så skylden for denne totale misforståelse, omkring hvad Shell rent faktisk kan samle op igen, når ulykken rammer? Shell giver modstanderne af olieboringer skylden, men er det nu også tilfældet?

I en Rolling Stone artikel kunne man den 8. august 2011 læse følgende:

The Interior Department has greenlighted Royal Dutch Shell’s exploration plans for offshore drilling in the Arctic Ocean after finding ’no evidence’ that a potential spill larger than the Exxon Valdez will ’significantly affect the quality of the human environment.’ The decision is premised on the oil company’s fantastical claims that it will be capable of recovering 90 percent of any oil that hits the water after a Gulf-style blowout.

Kilde: ”Shell’s Arctic Drilling Plan: Another Disaster Waiting to Happen”, Tim Dickinsson, Rolling Stone 8. august 2011

To dage senere kunne man i en leder i Los Angeles Times læse følgende:

Shell’s resonseplan plan contends that it can clean up 95% of spilled oil, an unprecedented percentage even in much less hostile environments.

Kilde: ”Do Oil and the Arctic Mix?” Los Angeles Times 10. august 2011

Forleden var USAs ’indenrigsminister’ (Interior Secretary) Ken Salazar en tur i Trondheim, hvor han mødtes med kollegaer og repræsentanter fra olieindustrien. Associated Press bragte denne nyhed fra Trondheim:

At a news teleconference Tuesday, when asked about the 90 percent claim included in Shell’s response plan, Salazar did not answer directly but put his faith in federal on-site inspectors.

“I don’t expect that there is going to be a problem,” Salazar said. “Now if there would be a problem, which one always has to anticipate, I believe that the response capabilities are there to be able to arrest the problem in a very quick fashion and avoid environmental damage,” he said. “If we were not confident that that were to happen, I would not let the permits go forward.”

Kilde: Washington Post

Noget kunne tyde på, at den amerikanske regering er opmærksom på, at Shell vil få store problemer med at fjerne olie på åbent hav i Arktis. Både Shell og den amerikanske regering formår at stå udenfor citat, men efterlader alligevel journalister, og dermed læseren, med et indtryk af, at vi trygt kan overlade den sårbare arktiske natur til Shell – han lover ingen skade på miljøet.

En af modstanderne af Arktiske olieboringer er professor Rick Steiner fra Alaska, og for nylig forsøgte han rent faktisk at få Shell til at klargøre spørgsmålet om de 90 pct. i et åbent brev:

Shell acknowledges and confirms that, despite having a robust oil spill response capability on site, it is probable that most of the oil spilled in a major release would not be recovered, and thus would remain in the environment as it spreads and degrades, as has been the case with every major marine oil spill in the world.

Kilde: Huffington Post

Hvis vi lige skal samle op på, hvad Shell rent faktisk er i stand til, når ulykken rammer: Ifølge én Shell talsperson (Curtis Smith) så vil Shell ”encounter 90 percent of any discharge”. Ifølge en anden talsperson fra Shell (Geoff Merrell), så vil Shell kunne ”confront 95 percent of the oil”. Ifølge indenrigsministeren i USA, Ken Salazar, så vil Shell ”arrest the problem”. Men hvad betyder ’encounter’, ’confront’ og ’arrest’ i det hele taget?

Ud fra Shells beredskabsplan betyder det formodentligt en blanding af kemiske opløsningsmidler, flydespærre, afbrænding af olie, og ’skimmere’. Fælles for disse teknologier er, at de også blev brugt ved Exxon Valdez' og BPs ulykke i Den Mexicanske Golf. I begge tilfælde blev højest 10 pct. fjernet fra vandet.

Det, der måske er det mest skræmmende ved Shell’s udmeldinger de seneste dage, er, at de selv kalder det direkte ”latterligt” at sætte et tal på, hvor meget olie de rent faktisk vil kunne samle op.

Olieudslip fra tankskibet Godafoss nær Oslo i marts sidste år © Jon Terje Hellgren Hansen / Greenpeace