I går annoncerede Shell, at de vil transportere begge deres arktiske boreskibe, Kulluk og Noble Discoverer, fra Alaska til Asien på grund af ‘presserende reparationer’. Begge borerigge er blevet beskadiget under deres første arktiske færd i sådan en grad, at de behøver massive reparationer, før de kan vende tilbage til de arktiske egne.

Nu må det da snart stå krystalklart for enhver, at de grådige selskaber skal holde sig fra at bore efter olie i Arktis. Gang på gang har Shell løbet panden mod den arktiske mur i jagten på det sorte guld. Bare i løbet af det sidste år er de rustne pramme stødt på grund, brudt i brand og haft kemiske udslip.

Nu står Shell med to ødelagte borerigge, der skal transporteres fra Alaska til en tørdok i Asien. Det sætter en alvorlig kæp i hjulet på selskabets drømme om at lede efter olie i Arktis i år.

Men hvad der er dårlige nyheder for bestyrelsen, investorerne og aktionærerne i Shell – er gode nyheder for dyr og mennesker.

Jo længere tid Shell bliver holdt ude af det kolde nord, jo mere håb er der for at redde det unikke arktiske miljø.

Olieselskaberne og de arktiske regeringer bør snart erkende, at olieeventyret bør slutte. I længden vil de førnævnte aktionærer, investorer og ikke mindst bestyrelserne vel heller ikke finde sig i de ekstreme udgifter og omkostninger, som selskaberne har på en oliejagt uden resultat.    

Men selv om man kan glæde sig over endnu en forsinkelse, så er det elendige boreudstyr desværre også et fatalt varsel for Arktis.

Hvis et tilsvarende olieudslip som det, der skete i den Mexicanske Golf, sker i Arktis, så vil konsekvenserne blive langt, langt værre, da man i dag ingen mulighed har for at rydde op efter udslippet. Reelt set vil der desværre ikke være meget andet at gøre end at læne sig tilbage og se, hvor mange mennesker og arter, der vil få deres liv ødelagt af udslippet.

Det må aldrig ske!