Jeg var inde på Ringhals i mere end syv timer. Sammen med andre Greenpeace-aktivister gik jeg i morges ind på atomkraftværkets område for at undersøge, hvor god sikkerheden er på værket. Og jeg kan roligt konkludere, at den halter. Syv timer gik der, inden sikkerhedsvagterne fandt os og udleverede os til politiet.

De svenske atomkraftværker fik i sidste uge en sønderlemmende kritik i en EU-rapport. I kølvandet på Fukushima tragedien har EU krævet, at de europæiske atomkraftværker skal gennemføre en række stress tests for at se, hvor god sikkerheden er på værkerne. Og resultatet var særdeles nedslående, da specielt de svenske værkers sikkerhed ifølge rapporten var elendig. Det kan i værste fald også have fatale konsekvenser for os i Danmark, hvis der sker en nedsmeltning.

Derfor lavede vi denne aktion. Vi gør det for at tjekke sikkerheden på de livsfarlige atomkraftværker – for at gøre opmærksom på, hvor utidssvarende og forældede værkerne er. Vi gør det for at presse den svenske regering til at lukke de risikable reaktorer nu. Vi gør det for fremtidens skyld. Vi vil ikke risikere et dødeligt radioaktivt udslip i vores baghave.

For mig drejer det sig helt basalt om at sikre en bedre og mere miljøvenlig fremtid for os alle. Og ikke mindst for min 10-årige søn. Som far er jeg – som alle andre fædre og mødre – bekymret for vores børns fremtid. Jeg ønsker ikke, at de vokser op i atomkraftværkernes skygge. Jeg ser min afprøvning af værkernes sikkerhed som en handling for - og en investering i - en bedre fremtid.

Greenpeace er en organisation, der handler. En organisation, som agerer, når politikerne er passive. Vi kan ikke blive ved med at se stiltiende på, mens forældede og dødsensfarlige atomreaktorer stadig får lov til at være i drift – på trods af utallige advarsler. Vi bør satse på en mere bæredygtig og grøn fremtid. Alt det, som atomkraft ikke er. Vi kan ikke være andet bekendt