Igår stod Gorillaz på Orange Scene og underholdt tusinder af glade festivalgæster - idag hjælper Damon Albarn og Jamie Hewlett Greenpeace med vores miljøarbejde. 20.000 stærke engelske pund lige ned i al vores arbejde for at få politikerne til at tage klimaproblemet alvorligt og stoppe vores stadigt stigende udledniner af drivhusgasser, vores arbejde for at sikre, at havet en dag igen vil være rigt på skaldyr, fisk og hvaler og vores arbejde for at få virksomheder til at udfase kemikalier, undgå GMO og stoppe salg af illegalt træ. Så tusind tak for det, Gorillaz.

roskilde

Greenpeace er tilstede på Roskilde Festval med en gruppe frivillige og to stande, blandt andet en retrobod ved siden af Orange Scene.

De frivillige samler underskrifter til havkampagner, sælger merchandise, diskuterer miljøspørgsmål med de besøgende og så er det muligt at få taget et billede af sig selv som enten Nora eller Juan - de to Greenpeace-aktivister, der i klimatopmødets sidste døgn gik ind til den royale middag for verdens ledere med et budskab om at at tage handling.

roskilde2