Jeg er taget til Uppsala i Sverige – en by, som jeg kun fik et lille glimt af her i sommer, da jeg deltog i en aktion ved Forsmark atomkraftværk. Jeg er taget tilbage, fordi jeg er blevet bedt om at møde op i Uppsala Tingsrätt onsdag morgen sigtet for grov ulovlig indtrængning.

Det virker som et godt stykke tid siden vi kørte en gammel brandbil ind på parkeringspladsen, hejste stigen ind over de to hegn – hvoraf det første var elektrisk, for derefter at se godt 20 aktivister i blå, gule og hvide stramme spandexdragter fire sig ned fra stigen og ind på atomkraftværkets område. Tre af aktivisterne nåede helt op på taget af den ene reaktor. Et andet hold måtte vende om halvvejs oppe på bygningen, da deres målingsudstyr registrerede for kraftig farlig stråling for at kunne fortsætte.

Det var en rigtig god aktion, og at tænke tilbage på den varmer lidt her på togturen op gennem det svenske snelandskab. Både fordi den blev udført med ganske få og simple metoder, men også fordi den på en humoristisk måde fik sat fokus på problemstillingen: De naturlige vedvarende energikilder sol, vind og vand imod den dyre, farlige og unødvendige atomkraft. Aktionen foregik lige inden den svenske rigsdag valgte at beslutte, at der skal foretages nye investeringer i svensk atomkraft. En tåbelig beslutning, når erfaringerne fra de mange års leg med radioaktivitet viser os, at investeringerne ikke kan betale sig, og man ikke kan løse de basale problemer, såsom hvordan man skal komme af med den radioaktive atomaffald eller sikkerheden på værkerne.

Energi-emnet fyldte også en hel del i den efterfølgende svenske valgkamp, inden den blev kidnappet og fik en anden drejning. Derfor kan man godt sige, at aktionen var en succes. Men arbejdet er langt fra slut. Der bør ikke blive bygget flere atomreaktorer i Sverige. I stedet bør regeringen satse på at drage nytte nogle af de rige naturressourcer, som landet har så rigeligt af.

Og selv om de videooptagelser, jeg lavede på selve dagen ikke i første omgang kom længere end den lokale politistation, så er jeg alligevel glad for at have været med på første række og været vidne til en spektakulær indsats fra de aktivister, jeg kommer til at sidde på anklagebænken med i morgen.