Nyhed - 20. februar, 2012
I dag lancerer Greenpeace fotoudstillingen "Shadowlands"; en præsentation af fotografier, der viser konsekvenserne af atomulykken i Fukushima sidste år.
Igennem en række af billeder og videoer taget af den prisvindende fotograf Robert Knoth og dokumentaristen Antoinette de Jong besøger vi forskellige mennesker, der blev påvirket af katastrofen for knapt et år siden i Japan.
”Fukushima-katastrofen havde en dramatisk indvirkning på miljøet og på livet for mennesker, der boede i et stort område omkring atomanlægget, " siger Knoth." Vi forsøger her at dokumentere dette gennem fotografier af landskab og portrætter, samt interviews med folk fra den berørte region hvoraf nogle aldrig vil være i stand til at vende tilbage til deres hjem. Vi mødte en dyb følelse af tab, hvor vi kom frem. "
”Shadowland” viser billeder af smukke landskaber, men noget mangler klart på billederne – nemlig mennesker. Mere end 150.000 mennesker måttet flygte fra Fukushima-området på grund af radioaktiv forurening.
"Naturen har allerede overtager. I de tidlige morgentimer kigger aberne efter mad i udkanten af landsbyerne, vilde vildsvin kan ses i marker, og hejrer svæver majestætisk over det betagende landskab – og der er stilhed, "
siger Knoth.
Siden katastrofen i Fukushima indtraf krisen den 11. marts 2011, har Greenpeace´ strålingsspecialister dokumenteret skadevirkningerne af strålingen på miljøet, mad og skaldyr og påvist, at de japanske myndigheder konsekvent har underspillet, undervurderet og underrapporteret atom-katastrofens konsekvenser omkring Fukushima.