Regeringen har netop præsenteret sit ventede udspil til en en ny energiaftale, der skal lægge sporene for Danmarks udvikling af energisektoren fra 2021-30.

Med logofarveskift og hornmusik oversælger regeringen voldsomt sit ambitionsniveau for den grønne omstilling. Regeringen spiller ud med en uambitiøs plan i slæbesporet, der svigter det globale klima. Mens andre lande i Europa hæver klimamålene, halter Danmark nu bagefter Parisaftalen med et helt utilstrækkeligt mål om først at gøre Danmark fossilfrit i 2050. Hvis Danmark skal leve op til aftalen, skal der langt mere fart på den grønne omstilling, så vi kan sige farvel til de sidste fossile brændsler i 2040 eller før, og her svigter regeringen fæl

Lad os se nærmere på nogle af udspillets hjørnesten, der mere udstiller, at regeringen gør mere ud af kommunikere grønt end at vise det i handling.

Én vindmøllepark er ikke nok, når der er brug for mindst fire

På vindområdet leverer udspillet en utilstrækkelig plan for etableringen af vindenergi. Vindmølleindustrien har udmeldt, at der bliver behov for 4 havmølleparker inden 2030. På den baggrund er det kritisabelt, at regeringen kun vil bygge en havmøllepark (800 MW) til at stå klar i 2024-27 og ikke kommer med en holdbar plan for den vindkraftudbygning, som kan sikre regeringens egne mål i 2030 og 2050.

Regeringens udspil fremlægger ikke tilnærmelsesvist en plan for, hvordan den skal nå sine egne mål på vindenergien. Planen om at opføre én vindmøllepark på 800 megawatt rækker slet ikke til, at regeringen kan nå sit eget uambitiøse mål om 50% vedvarende energi 2030 – og slet ikke temperaturmålene i Parisaftalen. Det skaber usikkerhed for den grønne omstilling og vindmølleindustrien, at regeringen vil overlade udbygningen af vind til markedskræfterne. Der skal politiske planer og handling til.

En gratis omgang strøm til IT-giganterne

En af Danmarks udfordringer for at leve op til Parisaftalen er etableringen af Apples, Googles og Facebooks datacentre, der ifølge COWI kan sluge op til 17 procent af Danmarks samlede strømforbrug i 2030. Det vil alene kræve opsætning af 1.600 MW havmøller inden 2030, som udspillet desværre ikke giver løsninger på.

Det er fint, at de store IT-selskaber vælger Danmark, og det er godt, at de har forpligtet sig til at dække deres elforbrug med 100 procent vedvarende energi. Men det er uforståeligt, at regeringen lægger sig fladt ned uden at stille krav til, at de selv etablerer den ekstra vind- eller solenergi, som deres servere skal bruge. Med skrotningen af den grønne PSO-afgift og sænkning af elafgiften lægger regeringen op til, at deres høje elforbrug skal gøres billigere, mens regningen sendes til skatteyderne.

Billig strøm sender forbruget op

Regeringen vil lave en sænkning elafgiften over en bred kam. Men hvis elafgiften kan sænkes, så skal det være differentieret. Det bør være en sænkning af afgifter, der målrettes til varmepumper og elbiler for at fremme grøn elektrificering i varme- og transportsektoren.

Det vil være katastrofalt for elforbruget, hvis regeringen får indført en generel sænkning af afgiften for el og elvarme. Det vil uundgåeligt sende elforbruget til vejrs og friste danskerne til at bruge direkte elvarme, som sluger fire gange så meget strøm som en varmepumpe.

En del af udspillet er også at sænke energispare-indsatsen, som bl.a. Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux har kritiseret.

Selv om energien bliver mere og mere grøn, er det vigtigt, at Danmark fortsat sparer på energien. Indsatsen for at spare energi skal styrkes, ikke beskæres, som regeringen lægger op til. Regeringen bør lytte til de førende grønne virksomheder, der opfordrer til at reducere energiforbruget med 30 procent i 2030.

Læs mere om Greenpeaces mål

En bred kreds af danske organisationer har foreslået en række klima- og energimål, der som minimum er nødvendige for, at Danmark kan leve op til Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen på godt under 2 grader.

Læs mere i dette Greenpeace-notat, der argumenterer for, at regeringen ikke leverer tilstrækkeligt. Hvis Danmark skal komme i nærheden af at leve op til Parisaftalens om en maksimal temperaturstigning på 1,5-2 grader, så er det – med et 2040-mål – nødvendigt at nå 70% vedvarende energi i 2030. Og udslippet af drivhusgasser skal reduceres med 70% i 2030 i forhold til 1990.