EU's landbrugsreform er til forhandling. Grib nu chancen for at gøre støtten langt grønnere.

Håbet er lysegrønt. Men alle vi, der håber på en visionær og klimavenlig reform af EU's landbrugspolitik, er slemt skuffede over kommissionens nyligt fremlagte forslag til, hvordan de knap 400 milliarder årlige landbrugseuro skal bruges 2021-27.

Regeringen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen har nu et stort ansvar for at trække den endelige reform i en langt grønnere retning. Kommissionen lægger nemlig op til fortsat at hælde milliarder af euro i industrielt landbrug uden skelen til, om der dyrkes foder til dyr eller planter til mennesker. Hvis den voluminøse og klimaskadelige kødproduktion fortsætter, er det dårligt nyt for ikke blot klimaet, men også for miljø, natur, biodiversitet og dyrevelfærd.

Danske storbønder vil med EU-euro i ryggen kunne fastholde vores lidet misundelsesværdige position som det land i verden, der producerer mest kød per indbygger, og som i Europa har den største andel opdyrket land og den mindste andel beskyttet natur. Kødproduktion er ekstremt ressourceforbrugende, og Danmark er verdensmester i det med blandt andet flere end 30 millioner svin om året.

I Danmark bruges 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til dyr. Hvis store dele af arealet med dyrefoder i stedet bruges til at producere planteføde, kan rigtig meget areal frigøres til natur og skov.

Det underbygges af et nyt studie i Science, der viser, at hvis vi globalt udelukkende lavede plantemad, kunne vi mætte samme antal munde med kun en fjerdedel af den jord, vi i dag bruger til kødproduktion.

Og der bliver munde nok at mætte. I 2050 vil vi være omkring 10 milliarder mennesker på kloden, så det kan kun gå for langsomt med at skære markant ned i den pladskrævende og klimatunge kødproduktion til fordel for produktion af plantebaseret mad til mennesker.

Produktion af kød er ikke blot en væsentlig årsag til klimaforandringer. Den forurener også luften med ammoniak, jorden med zink, vandløb og hav med kvælstof og fosfor og drikkevandet med nitrat og sprøjtegifte. Væk er mange læhegn og småbiotoper - og væk er mange insekter og fugle.

Hvis EU's landbrugsstøtte også fremover uddeles blindt efter, hvor meget jord modtageren ejer, fortsætter EU med at støtte den massive forurening fra industriel kødproduktion.

Kommissionen nævner i sit forslag ukonkrete krav om, at flere støttemidler skal bruges til at fremme klima- og miljøvenlig produktion. Intet sted er bedre at sætte ind end at præmiere økologisk produktion af f.eks. brødkorn, grøntsager og frugt og nedsætte støtten til produktion af foder til dyr markant.

En god del af støtten bør samtidig øremærkes til forskning i - og teknologiudvikling af - produktion af plantebaserede fødevarer. Her kan det rige EU virkelig vise vejen. I stedet foreslår kommissionen, at den grønne del af støtten, der i dag udgør en tredjedel af de direkte betalinger, fjernes, samt at landdistriktsmidlerne, der ideelt set bruges til at skabe liv på landet, beskæres.

Ganske fint foreslås dog også, at små og mellemstore landbrug støttes mere på bekostning af de større industrilandbrug. I kombination med en hektarstøtte, der afhænger af, om man producerer mad til mennesker eller foder til dyr, giver det god mening.

Hvad angår den grønne støtte er en afskaffelse heller ikke nødvendigvis en dårlig ide, for kravene til at modtage støtten er så svage, at de ikke gavner natur og miljø synderligt. Eksempelvis viser vores analyse på tværs af Europa, at de mest ammoniakforurenende svine- og kyllingefarme herhjemme (2015) modtog fuld støtte, så forureningen altså end ikke førte til træk i den såkaldt grønne del af støtten.

Nu har regeringen muligheden for at indføre reelle krav, der faktisk gør landbruget mere grønt. Miljøog fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har meldt ud, at han gerne ser et grønnere slutresultat, og det kommende forhandlingsforløb i EU vil være en eksamen for ministeren og hans italesættelse af at ville sætte miljøet højere landbruget.

Vi opfordrer regeringen til at arbejde for en omlægning af landbrugsstøtten, så produktion af økologisk plantemad til mennesker udløser højere hektarstøtte på bekostning af produktion af dyrefoder. Og så bør forurening fra dyr og brug af sprøjtegift medføre yderligere reduktion i støtten.

Det skylder vi europæiske forbrugere og landmænd, men så sandelig også vort eget lille, storproducerende land samt verden uden for Europa, hvor klimaforandringer rammer først og værst.

Indlægget er bragt i politiken den 15. juni, 2018.