Aktivister har sat et banner op på hangarskibet Clemenceau med teksten: "ASBESTOS CARRIER: STAY OUT OF INDIA".
Franske kommandosoldater patruljerer vandet omkring det ophugningsklar franske hangarskib Clemenceau.
Greenpeaceaktivister bliver løsladt af franske kommandosoldater efter aktionen på asbestskibet Clemenceau i Middelhavet.
Clemenceau indeholder flere hundrede tons kræftfremkaldende asbest, og en komite under den indiske højesteret har bekendtgjort, at den anser dumpningen af Clemenceau i Alang som et brud på den internationale Basel-konvention, som forbyder eksport af farligt affald fra rige (OECD) lande til udviklingslande. Tidligere har både Tyrkiet og Grækenland afvist at modtage og ophugge Clemenceau.
Greenpeace aktionerede mod planerne om at dumpe Clemenceau i Indien, da skibet stadig befandt sig i den franske flådehavn Toulon. Siden bordede aktivister Clemenceau i farvandet mellem Cypern og Suez-kanalen for at få Egypten til at formene skibet sejlads ad denne vej.
Desværre har den franske regering og stærke kræfter inden for skibsindustrien haft held med at sætte pres på Egypten, som har tilladt at lade Clemenceau benytte egyptisk farvand og Suez-kanalen som transit mod ophugning på den berygtede Alang-strand.
De høje niveauer af asbest ombord gør det klart, at Clemenceau er ulovlig transport af giftigt affald til Indien. Den flydende giftbombe er et skamfuldt symbol for, hvordan rige lande er villige og tilsyneladende også i stand til at dumpe deres affald i udviklingslande.
Den 13. februar skal den indiske højesteret tage stilling til, om Clemenceau kan få skrotningstilladelse i Indien, og indtil videre er Clemenceau blevet bedt om at holde sig 200 sømil fra indisk territorialfarvand.
Både den franske og indiske regering synes ivrige efter at bryde international miljølovgivning og eksportere skibet til Indien. Nu må vi sætte vores lid til, at den indiske højesteret kan arbejde uafhængigt og afvise skibet, så det kan komme tilbage til Frankrig, hvor dette militære affaldsproblem hører hjemme.
Skibsskrotning foregår i fattige lande, hvor de engang smukke strande omdannes til forurenede lossepladser. Skibene ender deres dage på nogle af de mest uberørte strande i Indien, Bangladesh, Kina og Pakistan. Skibene indeholder store mængder af ekstremt farlige stoffer såsom asbest, blyholdig maling og PCB. Under ophugningen bliver de farlige stoffer udledt til miljøet, mens de ubeskyttede arbejdere forgiftes.
Skibene ophugges på strande i Asien og langs floder, mens havet, floderne og jorden omkring forurenes. Arbejderne skiller skibene ad med deres bare hænder og bærer kun sjældent beskyttelsesudstyr. Mange kommer til skade eller bliver dræbt af forgiftninger eller af eksplosioner, og man forventer, at mange vil dø af kræft på grund af asbeststøvet.
Skibe til skrotning ankommer oftest fyldt med ballastvand for at øge stabiliteten. Når ballastvandet skal tømmes ud, foregår det direkte ud i havet. Ballastvandet er desværre forurenet med olie og tungmetaller, der forurener kysten.
Skibsindustrien er vel vidende om de massive miljø og arbejdsmiljømæssige problemer, der er ved at skrotte skibe. Alligevel skrottes der hvert år 6-700 skibe på strandene i Asien. Eksport af skibsskrot med asbest og tungmetaller er forbudt, men kreativiteten er stor, når det drejer sig om at omgås reglerne.
Mere information om asbestskibet Clemenceau (på engelsk)
Se videooptagelser fra Greenpeace's to aktioner mod det ophugningsklar franske hangarskib Clemenceau i henholdsvis Frankrig og Middelhavet.
http://www.greenpeaceweb.org/shipbreak/