Junichi Sato (venstre), Toru Suzuki (højre) og advokat Yuichi Kaido.
Junichi Sato og Toru Suzuki, kendt som "Tokyo Two", vil blive stillet for retten den 15. februar - anklaget for tyveri og ulovlig indtrængen. Men i løbet af de sidste to år er det blevet klart, at denne sag handler om meget mere: Korruption i regeringen, censur af offentlig information, Japans overholdelse af international lov, ytringsfrihed, retten til individuel protest og drab på tusindvis af hvaler.
Allerede før dommen er afsagt, har en arbejdsgruppe i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) fastslået, at i de anklagedes forsøg på at udstille en skandale i offentlighedens interesse, er deres menneskerettigheder blevet krænket af det japanske retssystem.
Skandalen
I 2008 afslørede Junichi og Toru en skandale, der involverer statslig korruption forankret i den skattefinansierede hvalfangstindustri omfattende underslæb med hvalkød. Distriktsanklageren i Tokyo indledte en undersøgelse, men lukkede sagen ned igen samme dag som Junichi og Toru blev arresteret.
De to blev tilbageholdt i 26 dage, 23 af dem uden sigtelse. De var tit bundet til stolen, når de blev afhørt. Og afhørt uden en advokat til stede. De står op til ti års fængsel for at gøre, hvad enhver hæderlig borger bør gøre - afsløre korruption. Men det er ikke bare Junichi og Torus frihed, der er på spil her. Det er den grundlæggende ret til fredeligt undersøge og afsløre korruption, at udfordre myndighederne og til at gøre det uden frygt for forfølgelse.
Siden deres første anholdelse i juni 2008 har mere end en kvart million mennesker krævet retfærdighed for Tokyo Two. Juridiske eksperter - herunder højesteretsadvokater i hele verden - har udtrykt bekymring for retsforfølgning. Internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har sat spørgsmålstegn ved anklagemyndighedens legitimitet.
FN's vurdering
UNHRC's arbejdsgruppe meddelte den japanske regering i december, at behandlingen af Junichi og Toru overtrådte ikke færre end fem artikler i den internationale menneskerettighedserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
Arbejdsgruppen konkluderede: "De to miljøaktivisters ret til ikke at blive frihedsberøvet, deres ret til menings- og ytringsfrihed og til at udøve legitime aktiviteter, samt deres ret til at engagere sig i fredelige aktiviteter uden intimidering eller chikane er ikke blevet overholdt af retssystemet."
Arbejdsgruppen fandt, at regeringen har overtrådt artikel 18,19 og 20 i den internationale menneskerettighedserklæring og artikel 18 og 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Gruppen var desuden af den opfattelse, at Sato og Suzuki var blevet nægtet retten til at udfordre deres tilbageholdelse ved en uafhængig og upartisk domstol, og anmodede om, at retssagen afsluttes retfærdigt.
Hvalfangst på anklagebænken
Beslutningen om at engagere sig i denne politisk motiverede forfølgelse blev fremsat af den tidligere regering i Japan. Den nye administration kan sikre, at retssagen vil være fair, overholde internationale juridiske normer. Endvidere bør den genoverveje de oprindelige beskyldninger fra Junichi og Toru.
Premierminister Hatoyama har allerede vist lederskab. På klimatopmødet i København støttede han en ambitiøs indsats mod klimaændringer. Nu har han mulighed for at blive set som en af verdens førende inden for menneskerettigheder ved at sikre, at korruption bliver stillet for retten - i stedet for de personer, der udsættes for det.
Læs baggrundsmateriale om sagen her