Erhvervslivet skal tage ansvar nu!

Nyhed - 24. maj, 2009
Erhvervsledere fra hele verden mødes i dag og frem til tirsdag til World Business Summit i Bella Centeret, København, for at diskutere erhvervslivets rolle og komme med forslag til det kommende FN-klimatopmødes dagsorden.

Greenpeace-aktivister hænger et banner fra en byggekran nær State Department i Washington, DC, med en opfordring til statslederne fra verdens 17 største forurenere om at stoppe den globale opvarmning og redde planeten fra de ødelæggende virkninger af klimaændringer. Dette sker på samme tid som statslederne er samlet til klimaforhandlinger under Major Economics Forum (MEF).

Repræsentanter fra Greenpeace, er til stede for at følge processen og opfordrer til, at virksomhederne benytter lejligheden til at bevise, at de vil arbejde seriøst på at være en del af løsningen på klimakrisen frem for en del af problemet.

"Det er præcis selskaber, som dem, der er til stede her til World Business Summit, der om nogen har økonomiske muskler til at ændre verdens gang. Mange af dem står over for vigtige investeringsbeslutninger, der er afgørende for, om vi klarer at løse

klimakrisen eller ej, og tiden er ikke til at skubbe ansvaret videre til andre. Alle er

nødt til at træde frem og tage ansvar. Alt for længe har alle ventet på, at andre handler først. Det må slutte nu," siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace Norden.

Greenpeace opfordrer virksomhederne til at presse aktivt på for at få ændret de politiske rammer, der for nærværende beklageligvis ikke er politisk flertal for - i hverken Danmark eller EU - at ændre, så de sikrer klimavenlig adfærd.

"At lade "forkerte politiske rammer" legitimere klimaødelæggende investeringer er og bliver uansvarligt," siger Mads Flarup Christensen.