Nyhed - 25. november, 2009
Lørdag den 12. december inviterer Greenpeace sammen med en bred sammenslutning af organisationer til at give forhandlerne i København en synlig demonstration af verdens vilje til at handle.
Flyer til demonstration den 12. december.
Over 400 organisationer, netværk og foreninger fra over 45
lande, heraf over 75 fra Danmark, bakker op om den fredelige
demonstration.
Formålet er at vise, at det ikke er verdens befolkninger, der
står i vejen for en ambitiøs, fair og juridisk bindende
klimaaftale. Greenpeace opfordrer til, at så mange mennesker som
muligt deltager i den fredelige demonstration. Demonstrationen
starter kl. 13 fra Christiansborg Slotsplads. Herfra går den til
Bella Center, hvor klimatopmødet finder sted. Budskabet er 'Kloden
først. Mennesker først'.
Kom til fredelig demonstration med Greenpeace
Under demonstrationen har deltagerne mulighed for at bære
bannere med budskaber, som modtagere af Greenpeace' nyhedsbrev har
været med til at lave forslag til.
Hvis du har lyst til at gå med i demonstrationen sammen med
Greenpeace, kan du finde os på Christiansborg Slotsplads ved at
kigge efter en stor ballon-snemand.
Vi ses ved Christiansborg den 12. december kl. 13.
Hent en løbeseddel
i pdf-format.
Læs mere om demonstrationen på 12dec09.dk
UPDATE: Du kan blandt andre høre den nye generalsekretær i
Greenpeace Kumi Naidoo holde tale på Christiansborg Slotsplads.
English summary: Join the peaceful and family friendly
demonstration on the 12th of December at 1 pm. We will start at
Christiansborg Slotsplads where the new Greenpeace Executive
Director Kumi Naidoo will speak. Join the Greenpeace block at the
inflatable snowman. From there we will walk to the Bella
Center.