Greenpeace protesterer over fejlslagne atomkraftprojekter

Nyhed - 24. juni, 2008
24. juni 2008 – I dag protesterede Greenpeace-aktivister både i Frankrig og Finland mod byggeriet af atomkraft-reaktorer af typen European Pressurised Reactor eller EPR.

Et 44 meter langt, sort og gult luftskib med teksten ”Non Merci!" blev sendt forbi Olkiluoto, hvor den første franske EPR er under opførelse.

Atomkraft-reaktorerne er begge under bygning, og i både Finland og Frankrig har konstruktionen allerede på nuværende tidspunkt være forbundet med sikkerhedsproblemer, tekniske problemer, forsinkelser, massive budgetoverskridelser og uindfriede løfter. Problemer, som Greenpeace samler sammen og vil viderebringe til andre lande, der eventuelt skulle overveje at investere i samme reaktortype (EPR).

I Finland sendte Greenpeace-aktivisterne et 44 meter langt, sort og gult luftskib forbi Olkiluoto, hvor den første franske EPR er under opførelsen.  Luftskibets side var prydet af teksten "Non Merci!"

I Frankrig blokerede godt 20 Greenpeace-aktivister i morges for indgangene til de grusgrave i Montegourg, Lieusaint og Doville i Normandiet, der leverer sand og grus til byggeriet af atomfaciliteten i Flamanville, Frankrig. Til trods for, at byggeriet blev sat i bero i maj pga. sikkerhedsproblemer, er ingen af disse problemer blevet løst (1).  

Problemerne omfatter bl.a. dårlig beton-kvalitet, fejlbehæftede svejsninger og reaktor-komponenter af dårlig kvalitet.

EPR er blevet promoveret som flagskibet af atomindustrien. Præsident Sarkozy og det statsejede selskab Areva og EDF forsøger nu at sælge franske EPR-reaktorer til en række lande inklusiv England, Canada, Kina, Sydafrika, Brasilien og Tyrkiet.

Greenpeace adresserer således disse lande med dokumentation for,at disse franske atomreaktorer er behæftet med fejl og problemer. Reaktoren i Finland blev påbegyndt i 2005 og tidsplanen for, hvornår den er færdig, er allerede overskredet med to år. Desuden er omkostningerne af byggeriet fordoblet, og mere end 1000 problemer er blevet rapporteret indtil videre (2).

Noter:

1.) Fact sheet om det franske EPR-byggeri

2.) Fact sheet om det finske EPR-byggeri