Nyhed - 29. juli, 2009
Greenpeace-aktivister klatrede den 28. juli op på toppen af HP's globale hovedkvarter og malede beskeden "Hazardous Products" med store, fede bogstaver på taget.
Greenpeace-aktivister maler "Hazardous Products" på taget af Hewlett Packard’s hovedsæde i Palo Alto, Californien. Elektronikgiganten lever ikke op til sin offentlige forpligtelse til at fjerne giftige kemikalier i sine produkter ved udgangen af dette år.
I stedet for at fremskynde udfasningen af giftige kemikalier fra
deres produkter, har HP fortsat kun dårlige undskyldninger tilbage.
Firmaet lever ikke op til løftet om at fjerne PVC plastik og
bromerede flammehæmmere fra deres produkter ved udgangen af
2009.
Stadig PVC og brommede flammehæmmere
De giftige materialer, virksomheden fortsætter med at bruge,
bringer os alle i fare. PVC forurener mennesker og miljø i hele
dets livscyklus. I løbet af sin produktion, anvendelse og
bortskaffelse er det den mest miljøskadelige af al plast, og den
danner dioxin - et kræftfremkaldende stof, når det brændes.
Brommerede flammehæmmere er meget modstandsdygtigt over for
nedbrydning i miljøet og er i stand til at bioakkumulere (ophobes i
dyr og mennesker). Det frigives fra produkter under brug, hvilket
fører til deres tilstedeværelse i husholdningsstøv og som
resulterer i øget eksponering for mennesker.
Mange andre bliver grønne
Der er ingen grund til, at HP fortsætter med at bruge disse
giftige stoffer i deres produkter. Det er teknisk muligt at undgå
dem, og forbrugerne ønsker også, at få dem fjernet. Apple har vist,
at de kan leve op deres grønne forpligtelser i deres nye
produktserier, der er praktisk talt er fri for PVC og helt fri for
brommerede flammehæmmere. Også firmaer som Dell, Lenovo and Acer
har arbejdet aktivt på at udfase PVC og brommerede
flammehæmmere.
HP lavede sin grønne forpligtelse i 2007 - bortset fra i deres
server- og printerprodukter. Med den nye forsinkelse udskyder
firmaet sin overholdelse af forpligtelserne fra 2009 indtil
2011.
Ikke flere undskyldninger
Greenpeace mener, at HP bør koncentrere sig om helt at udfase
disse giftige materialer i stedet for at lægge deres energi i nye
undskyldninger for, hvorfor de stadig er i produkterne. Ikke flere
undskyldninger. Verden har brug for mindre giftigt e-affald og
giftige produkter og brug for mere ansvarlighed fra it-firmaernes
side.