Luftfoto over Río Blanco. Omkring 10.000 hektar regnskov vil blive sat under vand, hvis Alumysa-projektet gennemføres.
Vi har i samarbejde med russiske og britiske universitetsforskere benyttet sig af en række topmoderne værktøjer i udviklingen af disse kort - herunder nye satellitbilleder i høj opløsning af jordens skovområder samt de seneste data og teknikker for at kortlægge livet i havene udenfor kontinentsoklerne (dybhavet). Dermed håber miljøorganisationen at have skabt et meget præcist billede af, hvad regeringerne kan gøre for at redde verdens vigtigste økosystemer.
De banebrydende kort giver et klart billede af, hvordan et globalt netværk af beskyttede områder på land og til havs kan implementeres. Hvis ikke regeringerne tager udfordringen op, så står vi til at miste en stor del af planetens biologiske mangfoldighed. Nye beregninger viser således, at udryddelsesraten for dyre- og plantearter nu er 1.000 gange højere end i præ-menneskelig tid, og det frygtes, at denne kan stige til 10.000 indenfor de næste 50 år (1).
"For at beskytte det marine liv på jorden må vi have et særligt fokus på de yderst sårbare habitater i dybhavet, som trues af bundtrawling, der er en af de mest destruktive former for fiskeri overhovedet," siger Professor Callum Roberts fra York's universitet, som ledede udarbejdelsen af havkortene. "Et øjeblikkeligt FN-moratorium for bundtrawling i dybhavet er helt afgørende for at skabe tid til at få et etableret et globalt netværk af marine reservater, som er den bedste løsning på sigt, hvis vi vil redde den biologiske mangfoldighed, som findes i oceanerne."
Danmark og EU har indtil nu blokeret mod et FN-moratorium mod bundtrawling i dybhavet, som kommer til behandling på FN's generalforsamling til efteråret. Hovedparten af de blot 250-300 fuldtidsfiskefartøjer (0,01% af den globale fiskeflåde), som står bag denne irreversible ødelæggelse af menneskehedens fælles arv, sejler under EU-flag eller ejes af EU-borgere. Indtil nu har Fødevareminister Hans Chr. Schmidt indtaget det standpunkt, at forbud imod bundtrawling kun må etableres på case-by-case basis, hvilket på grund af vores begrænsede viden om dybhavets økosystemer vil føre til, at beskyttelse først etableres længe efter irreversibel skade er sket.
"Et moratorium imod al bundtrawling i dybhavet vil ikke have en signifikant negativ effekt på den europæiske eller globale økonomi, fiskerisektoren og associeret industri eller på fødevaresikkerheden, hvorimod fordelen ved beskyttelse af sårbare områder vil være betydelig," siger Martin Nielsen, biolog i Greenpeace. "Det er derfor direkte pinligt, hvis kortsigtede og snævre danske fiskeriinteresser bevirker, at den danske regering fastholder sin hidtidige position."
Skovkortene er udviklet at et team af eksperter koordineret af Peter Potapov og Alexey Yaroshenko fra Greenpeace Rusland. Kortene viser alle intakte skovområder større end 500 km2, og at mindre end 10% af jordens landareal nu er dækket af intakt skov, samt at 82 ud af 148 lande har mistet alle deres intakte skovområder.
Se skovkortene
Se skovkortene vha. Google Earth på www.intactforests.org
Læs den nye rapport "Roadmap to Recovery: The world's last intact forest landscapes"
Havkortene er udviklet af eksperter fra York Universitet i England under ledelse af Professor Callum Roberts. Ved at kombinere omfattende data med rådgivning fra mere end 60 fremtrædende marinbiologer anvendte Professor Callum computermodeller til at plotte et globalt netværk af marine reservater, der dækker 40% af dybhavet. Dette omfang er nødvendigt for at beskytte et fuldt udsnit af havets biodiversitet. I udformningen blev der givet særlig opmærksomhed til sårbare dybhavshabitater og områder der er truet af bundtrawlfiskeri - den mest destruktive form for fiskeri.
Se information om havkortene
Se den nye rapport "Roadmap to Recovery: A Global Network of Marine Reserves"
(1) Millennium Ecosystem Assessment, 2005. Ecosystems and Human Well-being: Biodiversity Synthesis. World Resources Institute, Washington, DC.