Nyhed - 6. august, 2009
Ved at blokere en australsk kuleksport-terminal sender vi et klart budskab til Australiens premierminister, Kevin Rudd – det er kul eller klima.
Greenpeace-aktivister blokerer kulterminal med et klart budskab til Australiens premierminister Kevin Rudd: Kul eller klima.
Greenpeace-aktivister har fra den 4. til 7. august blokeret
Abbot Point kuleksportterminal i Queensland, netop som
Stillehavsøerne mødes i Cairns til Pacific Islands Forum.
Vi forlanger, at Kevin Rudd stopper den ekspanderende australske
kulindustri og sikrer fremtiden for Stillehavsøerne.
Adskillige aktivister klatrede ned på kulloaderen og blokerede
den. Aktivister ankom til kulterminalen i gummibåde fra
Greenpeace-skibet, Esperanza. Skibet har senere sejlet ind under
loaderen og blokerer for at andre skibe kan komme ind og laste
kul.
Stop eksport af kul
Greenpeace mener, at Australiens skal stoppe sin eksport af kul,
der er det største bidrag til klimaændringerne. Dette skal han
blandt andet gøre for at redde Stillehavsøerne, der bliver kraftigt
berørt af konsekvenserne af afbrænding af kul. Vi blokerer
terminalen indtil vores budskab er nået frem til premierminister
Kevin Rudd.
Australien er storeksportør af kul. I 2006 importerede Danmark
251.000 tons kul fra Australien. I 2007 154.000 tons - det svarer
til ca. 2 % af den samlede danske kuleksport.