Samsung bryder deres løfter

Nyhed - 4. marts, 2010
Samsung bruger stadig PVC og bromerede flammehæmmere (BFR) i alle deres produkter - undtagen i et par modeller af mobiltelefoner, MP3-afspillere og enkelte komponenter - på trods af mange løfter om udfasning. Derfor satte aktivister kæmpe klistermærker på elektronikgigantens Benelux-hovedkvarter i Bruxelles med teksten “Samsung = brudte løfter”.

Greenpeace-aktivister klatrer på elektronikgiganten Samsungs Benelux-hovedkvarter med beskeden "Samsung = Broken Promises". Den fredelige aktion sætter fokus på, at firmaet bryder sit løfte om at fjerne farlige stoffer fra sine produkter.

Alle nye modeller af Apple, Nokia og Sony Ericsson-telefoner er fri for PVC og bromerede flammehæmmere, og har været det i over et år nu. I mellemtiden har Samsung - verdens næststørste producent af mobiltelefoner - kun fremstillet to telefoner, som ikke indeholder disse giftige stoffer (Blue Earth GT-S7550 og Reclaim M560).

Afgav løfte i 2004

I juni 2004 var Samsung det første elektronikselskab til offentligt at forpligte sig til at fjerne PVC og bromerede flammehæmmere fra nye modeller af sine produkter. I 2006 forpligtigede Samsung sig til at afvikle bromerede flammehæmmere fra alle produkter ved starten af 2010. I 2007 forpligtede firmaet sig til en udfasning af PVC ved udgangen af 2010. Disse beslutninger gav gode point og en god ranking i vores guide til grønnere elektronik.

Andre selskaber rangeret i Guide to Greener Electronics har holdt deres løfter, nogle har ovenikøbet indfriet løfterne år i forvejen. Samsung meddelte derimod Greenpeace et par uger før deadline, at de ville bryde deres løfte om, at lancere nye miljøvenlige produkter. På denne måde blev Samsung i stand til at undgå at miste flere point i vores indflydelsesrige grønne ranking.

Samsung blev straffet i sidste guide for ikke at overholde sin deadline, og vil sandsynligvis blive den første virksomhed, der får en ny straf i den næste udgave af guiden, hvis det ikke lykkes at vise betydelige fremskridt på udfasning af farlige stoffer.

Når et selskab som Samsung trækker sine forpligtelser til at rydde op af hensyn til miljøet og folkesundheden tilbage, undergraver det forbrugernes tillid. Enhver forsinkelse bør være klart kommunikeret med gyldige grunde.

Farligt elektronisk affald

Under produktion, brug og bortskaffelse er PVC den mest miljøskadelige af alle plasttyper. PVC kan danne dioxin, et kræftfremkaldende stof, når de afbrændes i ukontrollerede forhold. Bromerede flammehæmmere - som er meget modstandsdygtige over for nedbrydning i miljøet og i stand til at være bioakkumulerende (ophobes i dyr og mennesker) - kan frigives fra produkter under brug og kan også danne dioxiner, når de afbrændes.

Verden bruger flere og flere elektroniske produkter hvert år. Dette har forårsaget en farlig eksplosion i elektronisk skrot, der indeholder giftige kemikalier og tungmetaller, der ikke kan bortskaffes eller genbruges sikkert. Meget af dette skrot sendes til u-lande i Asien og Afrika. Forbrugere bliver mere og mere bekymret over de miljømæssige konsekvenser af, hvad de køber. De er også mere bevidste om virksomhedernes Greenwash og spin. Samsung's beslutning om at svigte sine grønne løfter vil skade forbrugernes tillid.

Se vores Guide to Greener Electronics.

Emner