Stop kampen om Nordpolens resurser

zoom

Smeltesø ved Diskobugten i Vestgrønland. Den knapt synlige person er Martina Krüger, klimamedarbejder på vores kontor i Stockholm.

I stedet skal landene tage fat om den virkelige udfordring og mulighed, som ligger i at nå til enighed om nødvendigheden af en international bindende aftale, som beskytter den arktiske region og det internationale samfund  mod klimaforandringernes skadelige konsekvenser.

Greenpeace peger således også på nødvendigheden i at involvere flere lande i diskussionerne. Hav-isen i Arktis smelter med alarmerende hast som følge af den globale opvarmning. En realitet, der allerede er begyndt at resultere i massive sociale og miljømæssige problemer - både i regionen og globalt.

"Arktis er et af verdens mest følsomme økosystemer, som allerede nu står over for enorme udfordringer som følge af klimaforandringerne. Aktiviteter i Nordpol-regionen i forbindelse med efterforskning af evt. udvinding af olie og jagten på andre resurser vil gøre presset på Arktis endnu større, end det allerede er. Desuden vil det forværre klimaforandringerne, og det vil være umuligt at undgå olieudslip og deraf fuldstændig uacceptable katastrofer," siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder, Greenpeace.

Mødet mellem de fem lande, der grænser op til Det Arktiske Ocean blev til på foranledning af Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller (K) og landsstyreformand i Grønland Hans Enoksen og fandt sted i Ilulissat fra 27. og frem til i dag ved Diskobugten på Grønlands vestkyst.  Formålet med mødet var at diskutere reglerne for en fremtidig adgang til området omkring Nordpolen, som der vil blive øget adgang til pga. afsmeltningen af polarisen. Det er ikke mindst de forventede olieresurser i området, der er i spil  - optimistiske forventninger tilsiger, at en fjerdel af verdens tilbageværende olieforekomster findes i området omkring Nordpolen.  

Rettighederne til Det Arktiske Oceans undergrund er pt. fastlagt i FN's Havretskonvention, som fastslår, at stater kan gøre krav på havbunden 370 kilometer ud fra deres eget lands kystlinje. USA har dog ikke underskrevet konventionen.

Under mødet blev alle deltagende lande dog enige om at respektere konventionens regler og afvente yderligere præcisering af de territoriale rettigheder til Nordpolens undergrund, som formentligt først omkring 2020 vil blive endeligt fastlagt af FN's Sokkelkommission på baggrund af resultater fra landenes geologiske undersøgelser, der netop nu er i fuld gang.  Det er imidlertid tvivlsomt, om man med dette møde har opnået andet end at lægge låg på et kommende grimt og klimaskadeligt slagsmål om resurserne i Det Arktiske Ocean.

Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder, Greenpeace, 28 10 90 53