Tag med Greenpeace på arbejde i EU i aften

Nyhed - 29. april, 2008
Kemikalier. I dit tøj, din computer, din Ipod, malingen hjemme i soveværelset, i dit barns legetøj. shampooen, din parfume, din mad. Over midnat, kl. 00.30, kan du tage med, når Greenpeaces miljøbiolog Henrik Pedersen, tager lobby-arbejdshandskerne på i dokumentarfilmen ”Kampen om kemikalierne”.

Henrik Pedersen, kemikampagne-medarbejder, Greenpeace

Filmen vises på TV2 og fortæller historien om, hvordan Henrik Pedersen forsøger at tale politikerne i EU til fornuft og få dem til at stramme reglerne for brug af og krav til kemikalier. En mission, som kemikalieindustrien forsøger at forpurre.

Filmen er optaget over fire måneder i den intense perioden fra september til december 2006, hvor Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd skulle vedtage Unionens hidtil mest omfattende kemikalielov, REACH.

Den 1. december 2006 blev der sat punktum for kampen, da en plenum-afgørelse i EU-parlamentet endte med blåstempling af REACH, indeholdende alt for mange indrømmelser til Europas profitable kemikalie-industri. REACH omfatter kun effektivt ca. 12.000 ud af de 30.000 mest brugte kemikalier med vide muligheder for at fortsætte brugen af farlige kemikalier.

Dog sikrer loven, at stoffer der er persistente eller svært nedbrydelige, skal igennem godkendelsesprocedure med substitution (de farligste kemikalier udskiftes med mindre skadelige kemikalier).

Læs anmeldelse af dokumentaren "Kampen om kemikalierne" her

Læs mere om REACH her

"Kampen om Kemikalierne" er tilrettelagt af Lars Feldballe Petersen fra Film & Tv Companiet og er finansieret af Det danske Filminstitut, Undervisningsministeriet og TV 2.

Emner